Annonce
Ikast-Brande

Ingen indsigelser mod landzonetilladelse på Grarupvej

Kommunalt ok til komposteriongsplads ved Månsson Nature Energy A/S’ biogasanlæg på Grarupvej.
Annonce

Brande: 9. juni besluttede Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg efter et længere forløb at udstede en landzonetilladelse til anlæggelse af en komposteringsplads i forbindelse med Månsson Nature Energy A/S’ biogasanlæg på Grarupvej.

Efter flere forsøg på at finde en salomonisk løsning endte udvalget med at godkende en placering stik nord for de tre gyllebeholdere, udvalget tidligere havde givet tilladelse til, en beslutning en lang række naboer nord for biogasanlægget i flere omgange med bistand fra en advokat havde gjort indsigelse imod.

Nu er fristen for at klage over udstedelsen af landzonetilladelsen udløbet, og Ikast-Brande Kommune oplyser, at der ikke er indkommet klager over beslutningen.

Annonce

Endnu en landzonetilladelse

I den mellemliggende periode har kommunens afdeling for Teknik og Miljø udstedt endnu en landzonetilladelse til Nature Energy Månsson A/S, denne gang til opførelse af to planlagre og et teknikhus på adressen Grarupvej 1.

De to planlagre bliver hver på ca. 3530 kvadratmeter, mens en teknikbygning i tilknytning til disse bliver på ca. 260 kvadratmeter.

Bygningerne placeres i den vestlige del af det til formålet lokalplanlagte område og skal anvendes til opbevaring og håndtering af fast biomasse. Byggeriet er i overensstemmelse med lokalplanen for området, men bygningerne er ikke specifikt nævnt i lokalplanen – det aktuelle byggeri er derfor ikke omfattet af lokalplanens såkaldte bonusvirkning, og derfor kræver det ansøgte en landzonetilladelse.

På den baggrund har Teknik og Miljø den 19. august udstedt landzonetilladelse til opførelse af de to planlagre og teknikhuset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smitten eksploderer også i Vejle: Borgmesteren opfordrer alle til at holde fast i de gode vaner

Danmark

Et kys til prinsen

Danmark

Plantekød og pølsesnak

Børkop

Kommunen lukker byens folkeskole: Forældre vil åbne friskole næste sommer

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce