Annonce
Danmark

Ingen karantæne: Rejsevejledninger ændres for fem lande

Rejser til Italien, og dermed også til Venedig samt Tyskland frarådes ikke længere af Udenrigsministeriet. Arkivfoto: Vincenzo Pinto/Ritzau Scanpix
Rejser til Tyskland, Italien, Østrig, Slovakiet og Rwanda frarådes ikke længere, oplyser Udenrigsministeriet.

Rejser til to af danskernes favorit feriedestinationer - Tyskland og Italien - frarådes ikke længere af udenrigsministeriet. Landene skifter fra orange til gul.

Det betyder, at du nu "skal være opmærksom på din personlige sikkerhed og holde dig opdateret".

Det skriver Udenrigsministeriet i sin rejsevejledning, der er blevet opdateret fredag eftermiddag.

De nye regler gælder fra lørdag klokken 16.

Tyskland og Italien har de sidste mange år ligget i top fem over de rejsemål, danskerne rejser mest til - ofte som nummer to og tre, men altid overgået af Spanien.

Rejser til Østrig, Slovakiet og Rwanda frarådes heller ikke længere.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skal danskere, der rejser til de pågældende lande, ikke i karantæne, forklarer han på et pressemøde.

Det samme gør sig gældende for turister, der kommer til Danmark fra de pågældende lande.

- Gæster fra landene skal testes, men de kan være her på samme vilkår som os andre, siger Erik Brøgger, der er direktør for organisation og borgerservice under Udenrigsministeriet på pressemødet.

I rejsevejledningen tager Udenrigsministeriet ikke kun højde for smittetallene i et pågældende land. Der ses også på rejserestriktioner for danskere, der vil rejse til landet.

Når et land er gult, vil der altså i udgangspunkt ikke være karantænekrav ved indrejse fra det pågældende land.

Det oplyser Udenrigsministeriet, men understreger, at man alligevel skal holde sig opdateret på de enkelte landes regler i forbindelse med rejse, da restriktionerne kan skifte med kort varsel.

Et eksempel på det er Finland. Landet har lave smittetal, men Udenrigsministeriet fraråder forsat alle rejser til landet på grund af skrappe indrejserestriktioner.

Rejsevejledningen ændres også for visse regioner i europæiske lande. Det er Peloponnes i Grækenland, Jadranska Hrvatska i Kroatien og ZUG og Ticino i Schweiz.

Også Ceuta, en lille spansk enklave i det nordafrikanske land Marokko. Der ligger lige over for Spanien, skifter også fra orange til gul.

Ændringen af rejsevejledningen betyder også, at rejsende fra de pågældende lande og regioner nu kan rejse til Danmark uden at skulle i karantæne.

Carlos Villaro Lassen, der er administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, betyder det rigtig meget, at tyske turister nu ikke skal i karantæne.

- Hold nu kæft, hvor er vi lettede, det har vi ventet længe på, siger Carlos Villaro Lassen.

Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Kunne de da ikke vente: Kommunen lukker populær turistmagnet midt i højsæsonen

Vejle For abonnenter

René blev tvunget i arbejde med revnet pulsåre: Nu vil han have statsministeren til at ændre loven

Sport

Satset overhaling koster Leon Madsen topplacering

Hedensted For abonnenter

Grøfteslåning, frø og insekthotel: Kommunen vil have borgerne til at skabe mere biodiversitet

Alarm 112 For abonnenter

Flere danskere har dårlige oplevelser med politiet: Så mange klager om kritisabel adfærd er der registret i Sydøstjylland det seneste år

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Danmark

Omfattende feriehjælp til fattige familier: - En kæmpe håndsrækning, det er min første ferie sammen med alle børnene

Erhverv

'Ny' skrot-virksomhed ser dagens lys på havnen i Vejle: Støber 4000 kvadratmeter beton til ny indsamlingsplads

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Vejle

Smittefordobling på en uge: Vejle i top 15 over kommuner med højest incidenstal

Give For abonnenter

Købmand klar med flere millioner til istandsættelse af butikken: Familien skal da være købmænd her i mindst 80 år til

Vejle

Hvornår opstår partiet der står for sund fornuft

Annonce