Annonce
Hedensted

Ingen protest fra beboere: Nu er historisk bydel beskyttet

Svanedamskvarteret i Juelsminde tager sig særdeles idyllisk ud, og det skal den nye lokalplan, der netop har været i høring, få det til at blive ved med. Foto: Mads Dalegaard
Boligejerne i Svanedamskvarteret får nu indskrænket deres muligheder for at bygge nyt eller renovere - og det er de tilsyneladende helt med på.

Juelsminde: Skal husejere i Svanedamskvarteret selv have lov til at bestemme over deres boligers udseende, eller er det en offentlig opgave at sørge for, at det kulturhistoriske miljø bliver bevaret?

Det spørgsmål delte byrådet i to lejre, da det inden sommerferie skulle tage stilling til at sende en lokalplan i høring, som har til formål at beskytte miljøet i  den historiske bydel i Juelsminde midtby.

Nu er høringsfasen overstået, og beboerne i Svanedamskvarteret er tilsyneladende knap så delte i deres holdninger til emnet som politikerne.

Annonce
Svanedammen ligger i midten af det beskyttede område, der er indrammet af den blå linje. Kort: Hedensted Kommune

I hvert fald er der ikke kommet en eneste negativ indsigelse mod den bevarende lokalplan, som teknisk udvalg derfor har valgt at sende videre til byrådet med en anbefaling.

- Der har kun været ros til projektet i høringsfasen, og det viser, at folk generelt er interesserede i at passe på de historiske kulturmiljøer, vi har, konstaterer formand for teknisk udvalg Lene Tingleff (V) og fortsætter:

- Der findes masser af steder i kommunen, hvor man kan udleve sin drøm om at bygge nyt, hvis det er det, man vil, men det er vigtigt, at vi også passer på nogle af de værdifulde gamle steder, vi har.

For restriktiv

Hendes partikollega i teknisk udvalg Lars Poulsen stemte imod lokalplanen, som, han mener, er for restriktiv, og som han tidligere har kaldt "et direkte angreb på den private ejendomsret".

Den forhindrer nemlig husejere i området i selv at bestemme over udvendige ændringer af deres huse, fordi de skal "tilpasses stedets karakter".

Formålet er ifølge lokalplanen, at: "Svanedamskvarteret fortsat kan fremstå med et ensartet arkitektonisk udtryk af høj kvalitet".

Svanedams-kvarterets historie

  • Svanedamskvarteret med Svanedammen, villaerne og haverne er resultatet af et samarbejde og et varmt venskab mellem en fremsynet godsejer og erhvervsmand, Einar Schou, og en arkitekt, Magdahl Nielsen, der i dag betegnes som en ”virkelig banebryder” og ”fornyer”.
  • Magdahl Nielsen blev bekendt med Juelsminde, da han blev valgt som arkitekt til byggeriet af Juelsminde Kirke, og i et samarbejde mellem ham, Schou og Juelsminde Grundejerforening blev der i begyndelsen af 1900-tallet iværksat flere projekter til byens udvikling og forskønnelse.
  • Et af projekterne var Svanedamskvarteret, som Magdahl Nielsen lavede en plan for i 1916. På det lavtliggende areal mellem byen og badehotellet stod vandet ofte i store søer om vinteren, men der blev gravet en stor dam på det laveste sted, og jorden blev fordelt ud over resten af arealet. Magdahl Nielsen tegnede en række bygninger til godsets funktionærer, som skulle inspirere andre (heriblandt husene på Søgade 17 og 19 samt E. Schous Allé 14).
  • Der blev plantet træer ved de nye veje og rundt omkring bydammen. Da der kom svaner og indkøbt et hus til svaneparret, var ”Svanedammen” en realitet. Befolkningen var vundet for idéen om en smukkere by, og byen ændrede karakter efterhånden som interessen for dens udseende bredte sig.

Der findes masser af steder i kommunen, hvor man kan udleve sin drøm om at bygge nyt, hvis det er det, man vil, men det er vigtigt, at vi også passer på nogle af de værdifulde gamle steder, vi har.

Lene Tingleff (V)
Annonce
Vejle For abonnenter

Per må ikke se sin afdøde mors journaler efter kaotisk hjemmeplejeforløb: - Det er simpelthen ubegribeligt

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Det begynder at se mørkt ud for VB efter nederlaget til Silkeborg

Billund For abonnenter

Underlige buler på benene blev begyndelsen til halvandet år med medicin, angst og læger, der ikke taler sammen: 38-årige Trine savner sammenhæng i sundhedsvæsenet

Vejle Boldklub

Dybt skuffet Peter Sørensen efter nyt VB-nederlag: Vores forsvarsspil var for ringe

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Forsvaret var ikke eksisterende, da VB tabte til Silkeborg

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: Det gik atter galt i Nørreskoven - VB tabte efter målrigt opgør

Vejle For abonnenter

Lokalt motorkontor blev solgt for en krone: Et halvt år senere gik det konkurs med ubetalt skatteregning på ti millioner

Hedensted

Video: Kandidater bød ind med løsninger på skrald, biodiversitet og drikkevand

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Tyskland

Live: Valgprognoser giver lille forspring til SPD - følg gyservalget i Tyskland

Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: En sort aften i Nørreskoven - sådan tabte VB til Silkeborg

Vejle For abonnenter

Søren var sømanden på den synkende skude: Han var glad for livet, men jeg var også lettet, da han døde

Debat For abonnenter

'Noget værre ledningspis'

Annonce