Annonce
Mad og drikke

Inges Køkken: Hummus af gule beder

Foto: Skovdalnordic.com

Hensigten med februars madskole er at give dig indblik i, hvor enormt nemt det er at bruge de sidste grøntsager i køleskabet. Du skal nemlig bare prøve dig frem.

Dine spreads, som du lærer at lave denne måned, kan bruges til pålæg, til tapas, til dip, til snacks eller til brunch til vegetaren.

Min partner her på fotostudiet har en søster, der er vegetar, og så er det jo nemt lige at tilføre en hummus af beder til brunchbordet. På den måde er der også lavet noget specielt til hende. Alle er glade.

Laver du to forskellige slags som her, er glæden dobbelt så stor.

Den gule med gule beder:

50 g revet ingefær (frisk)

200 g gule beder

1 dl eddike

2 gule peberfrugter

Salt

1 fed hvidløg

1 usprøjtet citron

4 spsk. honning

300 g kogte kikærter

Kog beder med eddike og hakket hvidløg samt honning og citron. Af citronen skal du både bruge saft og rive skallen.

Fjern kernehuset i peberfrugten og kog den med bederne.

Når det er mørt, blendes det med kikærter til en jævn masse.

Den hvide med blomkål:

1 blomkål

150 parmesanost

0,5 dl citronsaft

Salt

1 fed hvidløg

150 g kogte kikærter

Kog buketter af blomkålshovedet bløde. Tag blomkålen op af vandet, der kasseres. Riv parmesanosten og knus hvidløget over blomkålen.

Kom det hele op i blenderen og blend med citronsaften og hvidløg, til massen er cremet.

Annonce
Foto: Skovdalnordic.com
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce