Annonce
Debat

Integration. Det går den rigtige vej med at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet

"Integrationsindsatsen fejler", lyder det tilbagevendende i medierne. Målt på nedslag på enkelte tal kunne det også godt se sådan ud.

Men kritikken er lidt en forbier set fra et helikopterperspektiv. Sidste år rundede 31.906 flygtninge og familiesammenførte et job på arbejdsmarkedet. Det er næsten dobbelt så mange som i 2010.

I 2015 stod tre procent af flygtningene til rådighed for et job. Ved udgangen af 2016 var 51 procent klar til et job. Vi er fortsat langt fra det mål, at hver anden flygtning skal være i job inden for tre år. Men udviklingen går i den retning.

Og vi har endnu ikke set den fulde effekt af de aftaler om integration, der blev indgået mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og kommunerne sidste år. Aftalerne betyder blandt andet, at flygtninge skal i virksomhedsrettede forløb inden for en måned, og at alle flygtninge som udgangspunkt skal erklæres jobparate. Aftalerne har indtil videre bl.a. betydet, at antallet af flygtninge i aktiveringsforløb på en privat virksomhed ved udgangen af 2016 rundede ca. 5000, svarende til en firedobling i forholdet til niveauet primo 2015.
Det altså den rigtige vej med at få flygtninge i gang på arbejdsmarkedet. Det er godt for virksomhederne, for flygtningene og for de offentlige budgetter. Alternativet til flygtninge i job er flygtninge på integrationsydelse.

Det er dyrt for statskassen, vi taler her milliarder, og spild af et værdifuldt potentiale af arbejdskraft, der kan bidrage til at få samfundsøkonomien til at hænge sammen.

To tredjedele af de flygtninge, der kommer i job, finder arbejde inden for privat service og med gruppens beskæftigelsesfremgang de senere år, køber vi i Dansk Erhverv ikke påstanden om, at integrationsindsatsen fejler.

Vi er langt fra et mætningspunkt i forhold til, at endnu flere flygtninge kan finde fodfæste på virksomhederne. Og det er helt nødvendigt, at det sker. Derfor nytter det ikke at lægge armene over kors og sige, at "det aldrig kommer til at gå godt". For hvis man gør det, kommer det med sikkerhed aldrig til at gå godt.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle Boldklub

Befrielsesaktion skabte kortvarig tumult efter kampen mellem Vejle og Kolding

Annonce