Annonce
Kultur

Interaktive test af Kongernes Jelling: - Det skal give andre oplevelser end normalt

Holstebro Balletskole var torsdag forbi Kongernes Jelling til interaktive test. Her er de i gang med at ro til Konstantinopel. Foto: Martin Søndergaard Jensen
Kongernes Jelling prøver ofte nye ting af, og det har museet denne gang gjort på gården Anesminde, hvor 5. klasse fra Balletskolen i Holstebro kom ombord på Jelling Orm.

Jelling: I den store maskinhal på Anesminde kom lyden af bølger fra havet ud af en højtaler, da 22 elever fra Holstebro Balletskole var en del af de test, som Kongernes Jelling i år foretager. Det går under navnet "Jelling Viking Test Center".

Her skal det interaktive element spille en større rolle i fremtiden.


Annonce

Det er jo guld værd at få dem ind og evaluere det, som de har oplevet

Pernille Gjørtz Christensen


- Man har efterhånden fundet ud af, at man lærer mere af at prøve noget af. Så elementet med selv at blive en del af det, tænker vi ind i det, som vi udvikler på det næste stykke tid, siger Morten Teilmann-Jørgensen, museumschef ved Kongernes Jelling og fortsætter:

- Pointen er jo at teste nye formidlingsformer, og hvordan vi kan tænke dem ind. Vi har kun et lille budget til at gøre det, så det er ikke en vild stor test. Lige nu er det et vikingeskib i en maskinhal, men vi får mange gode erfaringer med ved at teste, inden at vi skal ud og lave det for alle. Der kommer jo input hver gang, vi gør noget, også om de fejl, vi laver.

Generelt kommer Kongernes Jelling til at lave flere af denne slags test for at stå helt klar med input til de arkitekter, der skal komme med bud til, hvordan Kongernes Jelling kan se ud i fremtiden.

Kongernes Jelling tester i 2021:

- Et vikingeskib på land i en lade. Hvordan reagerer publikum på analoge og digitale greb?

- En gammel kornlade, som i testperioden er lavet om til en Black Box, hvor man kan ændre scenografi, stemning og indhold. Hvilke greb er mest effektive i sådan et fleksibelt rum?

- Et andet sted i laden bygger Kongernes Jelling en mindre black box, hvor der kan arbejdes med VR, AR, projecting mapping osv.

- Viking Escape Rooms. Her testes forskellige versioner af escape rooms med vikingefortælling.

- Thyras Have. Gårdens gamle frugthave tester museet med fortællinger om Thor og Odin og skiftet til Kristendommen. Hvor mange træer skal man bruge, hvor mange skal væk?

- Behovet for at lokale kræfter testes og kan have værksteder på stedet i fremtiden. Om stedet kan bære et frivilligkorps.

Guld værd

Det var Pernille Gjørtz Christensen, der er projektmedarbejder hos Kongernes Jelling, som stod for torsdagens test.

Hun tog klassen fra Holstebro Balletskole med ombord på Jelling Orm og satte dem ud på forskellige opgaver. Heriblandt var der, at de som vikinger skulle ro til Konstantinopel - det gamle Istanbul.

Der var brug for styrmænd på de gamle skibe til at råbe om land i sigte. Det blev også øvet torsdag. Foto: Martin Søndergaard Jensen

Der blev fortalt historier om de gamle vikinger, men det blev også til flere spørgsmål, om hvad der kunne høre til hos vikingerne, mens føle- og lugtesansen også fik en udfordring.

- Eleverne var lidt ældre, end vi tidligere har haft inde, så det giver nogle andre muligheder. De skulle involveres i, hvad der foregik, så det ikke bare var mig, der fortalte. Her havde de følekasserne, mens de også skulle lugte, hvilke krydderier, der var i en pose, siger Pernille Gjørtz Christensen og fortsætter:

- Det er jo guld værd at få dem ind og evaluere det, som de har oplevet. Generelt syntes de, at det var sjovt, at de blev taget med ombord på skibet, og at de blev involveret. Men der var også dem, som syntes, det var plat at skulle ro ud i luften, når vi jo var i en lade. Vi har ikke brugt lang tid på at planlægge det, da det er de første test, så når Jelling Orm kommer på land igen senere, kan vi lave nye og mere gennemarbejdede test.

De 22 elever blev inddelt i tre grupper med forskellige kapper. Her ses gruppen for Jelling med brune kapper.  De øvrige to grupper kom fra Ribe og Aros. Foto: Martin Søndergaard Jensen
Annonce

Lokalt samarbejde er vigtigt

I forbindelse med testningen er det lokale samarbejde vigtigt. Det er foreningen Jelling Orm, der har givet muligheden for, at skibet af samme navn kunne bruges.

- Det er første gang, at den står her i laden. Normalt reparerer Jelling Orm skibet om vinteren, men nu har vi fået muligheden for at kunne bruge den til at teste, siger Morten Teilmann-Jørgensen og fortsætter:

- Det viser, hvor vigtigt det lokale samarbejde er, og som også kan komme flere til gavn. At vi netop bruger de ressourcer, vi har i lokalområdet, som jeg selv synes fungerer godt.

Byrådet i Vejle Kommune har sat penge af til, at Kongernes Jelling kan lave testene, mens de også ejer Anesminde. Både test og evalueringer sker på baggrund af et samarbejde mellem flere lokale aktører, heriblandt Jelling Lokalråd, HistorieLab, Vejle Kommune og Kongernes Jelling.

Samtidig er der også større aktører med som samarbejdspartnere. Heriblandt er Ubisoft Paris med.

Der vil også blive mulighed for selv at deltage i test som lokal, når Kongernes Jelling inviterer. Det vil de melde mere ud om senere.

Lugtesansen blev også udfordret med krydderier. Foto: Martin Søndergaard Jensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Statens planer om nye veje og jernbaner fanger tusindvis af borgere i usikkerhed: Helle har ventet på en afklaring i otte år

EM For abonnenter

Alle hold har været i kamp – vi kigger på fem højdepunkter og fem lavpunkter under EM indtil nu

Give

Se billederne: DM i cykling blev skudt i gang med sved, tilråb og kolde fadøl

Annonce