Annonce
VEJLE

Interesse for nye Vinding-boliger overgås kun af studieboliger i København

Go'Bolig er tæt på at være færdig med første etape af Agerglimt i Vinding. Kommende lejere i de første 51 boliger må dog vente på indflytning til 1. juni. Foto: Go' Bolig
Den første af tre etaper med nyopførte rækkehuse i Vinding er klar til indflytning. Udlejningsselskabet har kun i hovedstaden oplevet større forhåndsinteresse for et projekt.

Vinding: 154 rækkehuse skyder i disse måneder op på de tidligere markarealer tæt på Vinding Kirke.

Byggeriet af første etape er nu så langt, at bygherren, boligselskabet Go'Bolig, er klar til at udleje 51 af projektets boliger. Og tilsyneladende bliver det ikke den store udfordring at få afsat rækkehusene, hvis det reelle ønske om at bosætte sig på Agerglimt er lige så stor som forhåndsinteressen.

- Vi har 40 projekter rundt i landet, og hvis vi lige trækker studieboliger i København fra, er rækkehusene i Vinding det projekt, vi har oplevet størst forhåndsinteresse for. Vi har 214 skrevet op på en interesseliste, og det er udelukkende, fordi de har set det store byggeskilt, der har stået ud mod Vindingvej det seneste halve år. Det er ren mund til mund, eller fordi de har læst om byggeriet i avisen, fortæller Sarah Magnusson, marketingansvarlig hos Go’Bolig.

Annonce

Det har manglet i Vinding

Det nye kvarter består af tre-, fire- og femværelses rækkehuse på mellem 84 og 121 kvadratmeter, og de er alle opført i ét plan. Udendørs får hvert rækkehus et terrasseområde i forhaven, mens der i baghaven anlægges en lille have med fliser, græs og et redskabsrum til opbevaring.


Vi har 214 skrevet op på en interesseliste, og det er udelukkende, fordi de har set det store byggeskilt, der har stået ud mod Vindingvej.

Sarah Magnusson, marketingansvarlig, Go'Bolig


Lejepriserne varierer fra 8500 til 10.900 kroner per måned, og her knap to uger efter udlejningen blev sat i gang, er de første 19 lejekontrakter underskrevet.

- Mange vil gerne bo i Vinding, og her kan du bo til en overkommelig leje. Det har manglet i området, siger Sarah Magnusson.

Annonce

Hjem for en bred målgruppe

Boligerne, der er tegnet af Milton Huse, er klar til indflytning 1. juni, mens etape to forventes færdig 1. december, og sidste etape forventes klar til indflytning 1. april 2022.

Boligselskabet har gode erfaringer med at tilbyde boliger i varierende størrelser, for det betyder, at boligerne, ifølge Sarah Magnusson er oplagte hjem for både par, børnefamilier og ældre, der har solgt huset og ønsker at flytte i noget mindre.

Annonce

Har mod på mere i Vejle

Det landsdækkende boligselskab, der er et datterselskab af ejendomsselskabet Koncenton i Aarhus, har en portefølje på cirka 3000 lejemål, og selskabet er lige nu i gang med at opføre lige så mange nye boliger rundt i landet.

I Vejle har selskabet opført lignende rækkehusprojekter på Rapsvænget i Skibet, hvor 36 boliger stod klar til indflytning 1. december og i dag er fuldt udlejet.

Go'Bolig har møbleret tre forskellige prøveboliger, som på grund af coranapandemien ikke kan vises frem ved traditionelle åbent hus-dage. I stedet må interesserede booke en fremvisningstid via boligselskabets hjemmeside. Foto: Go'Bolig

For to år siden flyttede de første beboere ind på Kobbelvænget på Grundet, hvor Go'Bolig har opført 74 rækkehuse i et og to plan, og her er der i dag tre ledige boliger til leje. Her er der dog tale om udflytninger, da projektet har været fuldt udlejet, ifølge Sarah Magnusson.

- Vi er meget glade for Vejle. Vi har størst erfaring med bylejligheder i København og Aarhus, men begyndte for noget tid siden at bevæge os ud i de mindre byer, og her er byer som Vejle, Horsens og Silkeborg rigtig attraktive. Det er helt andre lejere, som bliver boende længere tid, så jeg tør godt garantere, at vi vender tilbage til Vejle, siger den marketingansvarlige.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Live: VB møder ude Brøndby; bliver den onde stime brudt?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Grillkyllinger og citronmåner er altid et hit: Se hele listen med Vejle-virksomheder, der er blandt de 1000 største i Danmark

Vejle For abonnenter

Arnløv kan stå som sejrherre, men ende som taber, hvis Sikær og borgmesteren rotter sig sammen

Podcast

Lyt: Far til tre døde bag rattet i sin nye bil

Kultur

Ung filminstruktør med rødder i Ølsted laver en krigsfilm

Hedensted

Hedensted oplever kæmpe babyboom: Nu skal børnene passes i busser

Vejle For abonnenter

Lones kræftknude blev dobbelt så stor, mens flere af hendes venner svigtede: - Det kom som et lyn fra en klar himmel og slog mig fuldstændig ud

Erhverv For abonnenter

De brølende 70'ere: Brandmænd blev syge, mens de reddede 150 grise ud fra lynramt gård

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle For abonnenter

Den store guide til Vejles offentlige toiletter: Her kan du lade vandet på strøgturen

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Debat For abonnenter

Skal du i bil fra den ene ende af Vejle til den anden? Så husk lige madpakken

Vejle Boldklub

Træner Peter Sørensen er uden betænkelighed: Derfor ligner det lyndebut til VB’s nyeste mand

Annonce