Annonce
Børkop

Intet stort bål på stranden i år

Sidste år mødte mange op på Fladstranden, der grundejerforeningen tændte bålet sankt hans aften. Det kommer ikke til at ske i år, da det samler for mange på stranden. Arkivfoto: Mogens G. Madsen.

Høll: Der er selvfølgelig stadig over en måned til sankthansaften, men det ligger allerede fast, at det store bål på Fladstranden i Høll i år ikke bliver til noget.

For det har vist sig de foregående år at være så stor en succes, at det tør arrangørerne ikke løbe an på i disse coronatider.

- Vi har vurderet, at vi som forening ikke kan garantere, at vi kan overholde sundhedsmyndighedernes regler om forsamlinger. Anslået sidste år var der i nærheden af 1000 mennesker på stranden til arrangementet, og det vil der givet vis også komme i år. Vi har derfor besluttet at aflyse grundejerforeningens arrangement i 2020, lyder det i det nyhedsbrev, som Grundejerforeningen for Hvidbjerg, Høll og Mørkholt har sendt ud.

Men det er ikke lig med, der ikke nødvendigvis tændes bål den aften, men det vil i så fald ske i mindre gruppe, og under mere private forhold.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce