Annonce
Rejser

Irland: Tudorhuset med den uimodståelige have i Kilkenny

Vindue i tudorhuset Rothe House i Kilkenny. Foto: Mette G. Sørensen
Kilkenny i det sydøstlige Irland er mest kendt for sine bygninger fra middelalderen. Men den velhavende købmand John Rothe Fizpiers’ hus fra 1600-tallet er altså også et besøg værd.

Om rejsen

Rejser var inviteret af Det Irske Turistkontor, som sørgede for transport, ophold og forplejning.

- Åh, vil du ikke nok skrive noget pænt om os. Vi bliver så nemt glemt, siger de to kvinder i den lækre souvenirbutik i Rothe House.

Og det vil jeg bestemt gerne, for de cirka 50 kroner, det koster at besøge husene, butikken og haven, er godt givet ud.

Rothe House ligger sådan cirka midt på den såkaldte The Medieval Mile (omtrent ”Middelalder-ruten”) midt imellem katedralen og slottet i Kilkenny i det det sydøstlige Irland. Men de smukke bygninger er altså ikke fra middelalderen, sådan som resten af de seværdige ting på  The Medieval Mile.

Annonce
Det fineste ved Rothe House er næsten den genskabte 1600-tals-have bag husene. En lang, smal have indrammet af høje mure med frugttræer, urtehave, blomster - og et dueslag. I øvrigt havde man også i haven tulipaner. Tulipanløg var i starten, da de dukkede op i lrland, nærmest deres vægt værd i guld. I 1637 blev nogle få løg solgt i Irland for 10 gange en tjenestepiges årsløn. Foto: Mette G. Sørensen

Rothe House siges at være Irlands flotteste købmandshus i tudorstil. Det er bygget af den velhavende handelsmand John Rothe Fizpiers og hans kone, Rose Archer, i perioden 1594 til 1610. John Rothe Fizpiers, der i øvrigt var borgmester i Kilkenny i tre perioder samt medlem af parlamentet, eksporterede stof og uld til Bristol - og importerede masser af varer som papir, krydderier, tørret frugt, stål, silke, handsker og glas.

Genskabt have

Rothe House er ikke kun ét hus, men tre huse - to beboelseshuse og ét, der rummede køkken og bryggeri. Husene var i familiens hænder indtil 1690, da de valgte side i kampen mellem den afsatte katolske kong James II af England og Irland, der kæmpede for at generobre tronen, og den siddende regent, den protestantiske kong William III. Familien Rothe satsede på James II - og tabte alt.

Vejen dertil

Der er direkte fly til Irlands hovedstad, Dublin, fra både Billund og København.

Fra lufthavnen i Dublin til Kilkenny er der cirka 135 kilometer.

Man kan gå rundt i de tre huse og kigge, men for mig er det uimodståelige ved Rothe House dels den skønne butik med kvalitets-kunsthåndværk i det forreste hus, dels haven bag husene. Den har en særlig historie. Man vidste fra optegnelser, at familien Rothe havde en stor have. Men hvor? Man ledte i 1960’erne efter den i udkanten af det, der var bygrænsen dengang i 1600-tallet, men uden held.

Det fine Rothe House, der faktisk består af tre huse med to indre gårde fra slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Forrest i huset ud mod gaden er der en dejlig butik med kvalitetssouvenirs. Foto: Mette G. Sørensen

I 2007 brækkede man noget af p-pladsen bag husene op - og her fandt arkæologerne resterne af en have fra 1600-tallet. Man fandt endda frø og pollen fra datidens planter.

I dag er haven genskabt, som den formentlig så ud i starten af 1600-tallet, komplet med bænke, dueslag, frugttræer, urter og blomster. Det er et skønt, afslappende sted at sidde.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Historisk Vejle-gods til salg: Her får du 600 kvadratmeter bolig, skov, marker og egen voldgrav

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Hun blev headhuntet til stillingen i 2020: Nu fratræder direktør 'efter gensidig aftale'

Alarm 112 For abonnenter

'Jasmin' og 'Josefine' solgte nøgenbilleder til hundredvis af mænd: 22-årig vejlenser er fængslet i stor sex-afpresningssag

Vejle

I kan stadig nå det: Men der er ekstra run på bryllupperne på en speciel dato

Billund

Lalandia i Billund er til salg: Derfor er din ferie ikke i fare

Hvad gør andre lande? De bekæmper høje energipriser med hjælpepakker for milliarder

Erhverv For abonnenter

Michael og Mette bevarede Michelin-stjernen i september: Nu præsenterer ægteparret et eventyrligt regnskab, der har nået helt nye højder

Rejser For abonnenter

Irland: På shoppingtur med min for en dag-James

Egtved

Skoleleder siger, han ikke kender årsag til elevflugt på lille skole, men forældre er uenige: 'Skolelederen vil ikke høre på vores begrundelser'

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Vejle

Smittetallene stiger eksplosivt: For to måneder siden var der 3700 smittede i hele landet - tirsdag var der samme antal i Vejle alene

Give For abonnenter

På denne skole er det okay, hvis eleverne laver fejl: 'Det vigtigste er at give børnene en god skoledag'

Livsstil

Marianne og Gunnar har skiftet gammel kæmpevilla ud med nybygget rækkehus: Ingen skal stå med rodet efter os, når vi engang skal herfra

Annonce