Annonce
Indland

IS-krigers advokat: Det er et langt sejt forløb at få ham hjem

Selv om Jacob El-Ali sagde til tyrkiske myndigheder, at han er efterlyst, slap de ham fri, siger hans advokat.

Første gang, at advokat Mette Grith Stage tog kontakt til myndighederne for at få sin klient Jacob El-Ali hjem fra Syrien, var i september 2017.

Hun henvendte sig til Københavns Politi, da hendes klient, der i flere år har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien, havde problemer med at blive anholdt.

- Hver gang han blev tilbageholdt på grænsen ved grænsen til Tyrkiet gik der ikke mere end et par timer, før han blev sendt tilbage til Syrien.

- Også selv om han sagde, at han var internationalt efterlyst, siger advokaten.

Den 30-årige Jacob El-Ali har opholdt sig i Syrien siden 2013. Her har han fået to børn med en kvinde, som mistede livet.

Siden har han giftet sig med en syrisk kvinde, som venter tvillinger. Sammen med sine børn, vil han gerne til Danmark.

Efter en episode i 2014 begærede anklagemyndigheden i Danmark ham fængslet in absentia for en terrorrelateret forbrydelse.

Det vurderede Københavns Byret efterfølgende, at der var begrundet mistanke om, fortæller Mette Grith Stage.

I det år delte han ni billeder på Facebook af blandt andet afhuggede hoveder, hvor han også selv fremstod bevæbnet og med IS-uniform.

Det var herefter, at Jacob El-Ali kontaktede Mette Grith Stage.

- Han vil gerne have gjort op med denne her sag. Det er kun i Danmark, at han kan blive straffet for det her, som det ser ud nu, siger hun.

Flere gange har han angiveligt forsøgt at melde sig ved grænsen til Tyrkiet, og ligesom sin advokat kontakte de danske myndigheder, men uden held.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har tidligere udtalt, at det ikke er muligt at nægte danskere at rejse ind i Danmark

- Jeg kan bare konstatere, at det har været et langt, sejt forløb, siger Mette Grith Stage.

- Så sent som i sidste uge har rykket ambassaden for en henvendelse, der ligger længere end et halvt år tilbage, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

Fortsat mandefald blandt VB-målmændene

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Hedensted

Ny tøjbutik åbner i Uldum

Annonce