Annonce
Kultur

Isabel skal være instruktør på Saturday Night Fever

- Det er helt fantastisk at være tilbage i Vejle. Vejle har et musikteater, som danner de helt perfekte rammer om store, flotte musicalproduktioner, siger Isabel Ravn. PR-foto
Isabel Ravn har tidligere givet den som Priscilla Presley i Vejle Musical Teater. Nu er hun tilbage som instruktør på Saturday Night Fever.

Vejle: Det er et kendt ansigt, der er instruktør på den kommende musicalproduktion "Saturday Night Fever - The Musical", som produceres i tæt samarbejde mellem foreningen Vejle Musical Teater og Vejle Musikteater.

Isabel Ravn medvirkede nemlig allerede tilbage i 2007 i Vejle Musical Teaters opsætning af "Elvis - historien om hans liv", hvor hun havde rollen som Priscilla Presley. Siden er det også blevet til roller i "Sikke Tider", "Midt om Natten" og "Grease", alle i Vejle.

- Det er helt fantastisk at være tilbage i Vejle. Vejle har et musikteater, som danner de helt perfekte rammer om store, flotte musicalproduktioner. Og så har Vejle også nogle utroligt søde mennesker, som man kan arbejde professionelt sammen med, forklarer Isabel Ravn.

Annonce
Isabel Ravn har selv stået på scenen i flere store musicalproduktioner. PR-foto

Føler sig som vejlenser

At Isabel Ravn også er en Vejle-pige, selvom hun bor på Fyn, blev slået fast, da hun for syv år siden - sammen med Bo Mikkelsen fra Vejle Musical Teater - tog initiativ til at etablere en musicalteaterskole for børn i Vejle.

På musicalskolen "StageFront" fungerer Isabel Ravn som kunstnerisk leder, og i den egenskab underviser hun børn fra otte år og opefter i drama og sang.

Eleverne fra musicalskolen også kan være heldige at få plads i en af Vejle Musical Teaters store musicalproduktioner. Det skete blandt andet i den seneste musicalproduktion "Sommer i Tyrol", hvor William Dalsgaard Johansen spillede rollen som drengen Micky.

Isabel Ravn er ikke helt grøn, når det gælder "Saturday Night Fever - The Musical". I 2018 var hun instruktørassistent på musicalen, da den spillede i Frøbjerg Festspil. I øvrigt instrueret af Carsten Friis, som Vejle Musical Teater også har samarbejdet med.

Og som Isabel Ravn siger:

– Carsten Friis har været min mentor. Han er en utrolig kapacitet og en fantastisk inspirationskilde.

Text Preview

"Saturday Night Fever - The Musical" får premiere i Vejle 29. januar 2020, og billetter kan bestilles på www.vejlemusikteater.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Rotte lukker Fakta på Uhrhøj

Annonce