Annonce
Udland

Islamisk Stat: 69 soldater er dræbt under angreb i Nigeria

Islamisk Stat oplyser, at den militante gruppe den seneste uge har angrebet og dræbt 69 soldater i Nigeria.

69 soldater er blevet dræbt under angreb i det nordøstlige Nigeria den seneste uge, hævder Islamisk Stat (IS).

Der skal være tale om soldater fra den nigerianske hær og en særlig styrke af soldater fra flere afrikanske lande, som bekæmper militante grupper.

Det oplyser IS torsdag til avisen Al-Nabaa.

Angrebene skal blandt andet have fundet sted i Borno-delstaten i det nordøstlige Nigeria. Det er her, at både den vestafrikanske gren af Islamisk Stat og Boko Haram er aktive.

Derudover skal angrebene have fundet sted i en by i Lake Tchad-regionen, som strækker sig over både Nigeria og Tchad.

I november blev omkring 100 soldater dræbt i et angreb begået af militante personer mod en militærbase i det nordøstlige Nigeria.

En række unavngivne sikkerhedskilder gav dengang IS skylden for angrebet, der var et af de mest blodige i Nigeria de seneste år.

Militante grupper har dræbt hundredvis af soldater i de forgangne måneder. Det er ikke usædvanligt, at regeringen og militæret afviser at indrømme, hvor store tab hæren har lidt i den urolige nordøstlige del af landet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

Kultur For abonnenter

Siriuspatruljen samles ved Vejle Fjord: Her kan fortælles historier om kulde, afsavn og 100 dage uden bad

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce