Annonce
Udland

Italiensk turist på øen Tenerife er smittet med coronavirus

Borja Suarez/Reuters
Turisten, der er læge fra Lombardiet, bad selv om at blive undersøgt, da han udviste tegn på virussmitte.

En italiensk turist på den spanske ferieø Tenerife er smittet med coronavirus.

Annonce

Det oplyser fungerende præsident for De Kanariske Øer Ángel Víctor Torres på Twitter.

Tenerife er den største af De Kanariske Øer.

Præsidenten oplyser, at den smittede opholdt sig på øen, og at de første prøver, som blev taget mandag aften, har vist sig at være positive.

- Der vil blive taget nye prøver i morgen (tirsdag, red.) i Madrid, skriver præsidenten ifølge den norske avis VG.

Han tilføjer, at den smittede patient er placeret i isolation.

Det var turisten selv, der bad om at blive undersøgt for det smitsomme virus, der stammer fra Kina, efter at han blev klar over, at han udviste symptomer, herunder feber.

Det skriver den spanske avis El País.

Den italienske turist er læge og hjemmehørende i regionen Lombardiet i den nordlige del af Italien. Det er netop her, at det største udbrud af coronavirus er registreret i Europa.

Mandag var antallet af smittede i Italien oppe på 229. Langt de fleste af disse tilfælde i Lombardiet.

Bekymringen for smittespredning har ført til, at den italienske premierminister, Giuseppe Conte, sent lørdag aften gav ordre om, at indbyggere hverken må forlade eller gå ind i områder, der er ramt af det nylige udbrud.

11 byer er blevet lukket ned. Ti af dem er i Lombardiet, mens den sidste by er i naboregionen Veneto.

Seks personer smittet med coronavirus har mistet livet i Italien.

Alle omkomne har været ældre borgere, og flere af dem havde et svækket immunsystem.

Tidligere i februar fik også en anden person påvist coronavirussmitte på De Kanariske Øer. Dengang var der tale om øen La Gomera.

Den smittede var en tysk statsborger fra Bayern. Vedkommende var selv blevet smittet af en kollega, som havde båret virusset med sig hjem fra den kinesiske millionby Wuhan. Det er her, virusset har sit epicenter.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Vejle For abonnenter

Dengang blev skilsmissebørn sendt på børnehjem: Anne Marie levede hele sin barndom på Brummersvej

Annonce