Annonce
Vejle

Jacob Bank debuterer som professionel mod tysker

Jacob Bank møder en tysker i sin debutkamp som professionel på lørdag i Struer.
Birken Garib fra Nordrhein-Westfalen vandt sin første prof-kamp, og nu møder han Jacob Bank i Struer.
Annonce

Struer: Den 19-årige Vejle-bokser Jacob Bank, der har fået sin bokseopdragelse i BK Wedala, debuterer på lørdag som professionel.

Det sker ved Team Sauerlands og TK Promotions stævne i Struer, hvor han skal møde tyskeren Birken Garib, som vandt sin første prof-kamp i februar ved at stoppe Benjamin Schürr i 2. omgang.

Jacob Bank har Arben Lika i sit ringhjørne. Han har skrevet kontrakt med TK Promotion og har forberedt sig ved at træne i Kolding Bokseklub, hvor han bl.a.har haft Patrick Lika som sparringpartner.

Jacob Bank satser sideløbende på at bokse videre som amatør, men han blev droppet til landsholdet mod Sverige, fordi han ikke havde lavet en aftale med DABU sammen med sin promotor. Det kan han nå til de kommende landskampe, men lige nu indgår han ikke i landstræner Thomas Kyøs planer.

Annonce

Træning i Ringkøbing

- Jeg er i mit livs form, siger Jakob Bank. Alt har været perfekt i mine forberedelser. Torsdag aften var jeg i  Ringkøbing for at træne med Payman, og jeg er klar. Folk siger, at det er en uhørt hård debutkamp, jeg får. Min modstander skifter fodstilling mellem højre og venstre, men jeg er advaret. Det kommer ikke til at forvirre mig.

- Jeg har også fået at vide, at jeg skal bokse min næste kamp i Gilleleje ugen før DM. Jeg satser på at stille op til DM i Aalborg i november. Jeg satser også på en amatørkarriere, og hvis de havde benyttet mig i landskampen mod Sverige, havde Danmark ikke tabt 5-3. Så var det blevet 4-4, siger Jacob Bank.

Han vejede 74 kilo efter torsdagens træning, og 74 kilo er netop, hvad han skal veje til kampen. Om en måned bokses kampen på 72,6 kilo.

Jacob Bank bokser det, man kalder "undercard" til Dina Thorslunds VM-kamp i WBO-superbantamvægt mod serbiske Nina Radovanovic, som har 14 sejre og tre nederlag.



Jeg satser på at stille op til DM i Aalborg i november. Jeg satser også på en amatørkarriere, og hvis de havde benyttet mig i landskampen mod Sverige, havde Danmark ikke tabt 5-3. Så var det blevet 4-4.

Jacob Bank


Annonce

VM-kamp

Dina Thorslund har også 14 sejre, men ingen nederlag. Hun har ikke været i ringen, siden hun besejrede April Adams fra Australien 22. juni 2019 i Horsens. Flere kampe er blevet aflyst, dels på grund af coronaen, dels fordi hun afbrød sit samarbejde med Team Sauerlund, da hun blev træt af at vente på nye opgaver. Nu har hun genoptaget samarbejdet med Team Sauerland.

Dina Thorslund var trænet med Horsens-bokseren Michael Nielsen og Vardes Melissa Mortensen.

Du kan se VM-kampen på TV3 Sport lørdag aften fra kl. 22.15.

Hele stævnet, der tæller syv kampe, vises på Viaplay.

Oliver Zaren fra Roskilde, der har Mikkel Kessler som træner, møder Romanenko, Oliver Møllenberg møder Nikola Vlajkov, mens Payman Akbari  møder Marko Petrovi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smitten eksploderer også i Vejle: Borgmesteren opfordrer alle til at holde fast i de gode vaner

Danmark

Et kys til prinsen

Danmark

Plantekød og pølsesnak

Børkop

Kommunen lukker byens folkeskole: Forældre vil åbne friskole næste sommer

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce