Annonce
Kultur

Jacob oplevede en 'kæmpe logistisk landsby' i fransk startby: Om et år rykker den til Vejle i løbet af en nat

Tour de France-projektlederen i Vejle Kommune, Jacob Rasmussen, har været på inspirationstur til Tours, der har været startby på årets sjette etape. En by, som ifølge projektlederen er sammenlignelig med Vejle, der er startby på tredje etape i 2022. Privatfoto
Det franske cykelløb Tour de France sætter om 365 dage både Vejle og Jelling på verdenskortet. Tour-projektlederen i Vejle Kommune, Jacob Rasmussen, er netop hjemvendt fra startbyen på årets 6. etape, hvor han var med bag kulisserne.

Vejle/Jelling: Hej Jacob. Fortæl om din tur til Tour de France - hvad lavede du?

- Jeg var afsted tirsdag, onsdag og torsdag sammen med to kolleger fra Vejle Kommunes tekniske afdeling. Vi var i byen Tours alle dage, da det er en startby, som på flere måder er sammenlignelig med Vejle. Den vigtigste opgave var at se, hvordan det så ud i virkeligheden og komme bag kulisserne. Det er en kæmpe logistisk landsby, som næste år flytter ind i Vejle, siger Jacob Rasmussen.

Hvordan var det at opleve backstage-området?

Annonce

- Det var interessant. Og stort. ASO (arrangør, red.) har en plan for alt ned på nærmest millimeter-niveau. Det er tydeligt, at de har stor erfaring med at lave kæmpe events, for der var virkelig styr på tingene. Alene til at opsætte startområdet er der 100 mand i gang. Det sker i løbet af natten, og så er det hele sat op. Derudover er der en masse lastbiler og en karavane. Dem skal der også være plads til. så de har deres egen landsby med overnatning, toilet- og badefaciliteter, spiseområde og meget mere.

Tour de France dækkes af medier og journalister fra stort set hele verden. Her er det pressebokse fra 6. etape i Tours. Privatfoto

Har du oplevet Tour de France før?

- Det er første gang, jeg kommer med behind the scenes, men jeg har været til Tour de France 10-15 gange som tilskuer og fan sammen med mine forældre, da jeg var yngre. Derfor synes jeg jo, at det er enormt fedt at arbejde med noget, jeg virkelig elsker.

Tilskuere skal tæt på

Er der noget særligt, du tager med hjem?

- Det handler meget om, hvordan vi bruger områder optimalt for både backstage-folk og tilskuerne. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at tilskuerne kan få den bedste oplevelse og komme rigtig tæt på. Det handler om at få skabt en ekstra oplevelse, for det skal ikke bare være et cykelløb - det skal være meget mere.


Alene til at opsætte startområdet er der 100 mand i gang. Det sker i løbet af natten, og så er det hele sat op.

Jacob Rasmussen, Tour de France-projektleder i Vejle Kommune


- Vi kan bare håbe, at der ikke er mange coronarestriktioner næste år, så vi kan gøre det, som vi ønsker det. I år er rytterne stadig i deres egen boble, hvilket betyder, at man ikke komme helt tæt på som tidligere, hvor man kunne give dem high-fives.

Udsnit af karavanen og de mange skøre køretøjer, der også kommer til Danmark og etapen i Vejle- og Jelling-området. Karavanen kører ud lang tid før rytterne og skaber en "før-fest" på ruten. Privatfoto

I årets udgave af Tour de France har der været fokus på tilskuernes rolle efter første etape. Her var en tilskuer skyld i, at store dele af feltet styrtede i asfalten. Hvordan har den episode påvirket jeres forberedelser?

- At man som tilskuer kan komme så tæt på rytterne, er noget af det, der gør cykelløbet og Tour de France så smukt. Vi kan og skal ikke hegne hele ruten ind. Det vil ødelægge cykelløbet fuldstændigt og tage charmen af det. Derfor skal vi være gode til at kommunikere, hvad det er, vi gerne ser og ikke ser fra publikum. Heldigvis sker det sjældent, at tilskuere dummer sig på den måde. Men selvfølgelig er det noget, vi skal snakke igennem med Tour de France-sekratariret og de andre danske Tour-byer.

Annonce

Og hvad med Jelling?

Hvis vi retter blikket mod Jelling, som fylder en stor del af markedsføringen i Vejle Kommune i Tour de France-kampagnen, hvordan skal byen vise sig frem?

- Målet er at skabe en kæmpestor folkefest. Jeg skal ud at møde Jelling-borgerne efter sommerferien for at finde ud af, hvordan vi helt præcist skal gøre det. Men vi ved, at vi skal lave den helt store vikingefest med så stor fanzone, som kan lade sig gøre. Der vil også være storskærme og et VIP-område.

Verdensmesteren Julian Alaphilippe, der kan anes i midten af billedet, har rockstjerne-status i Frankrig, hvor publikum og fans hepper og råber efter ham i langt større stil end ved andre ryttere. Privatfoto

- Men det er vigtigt at understrege, at jeg som projektleder blot er med til at understøtte arbejdet og hjælpe med at finde ud af, hvad vi kan og må. Det skal være den folkefest, som borgerne, foreningerne og virksomhederne i Jelling ønsker, lyder det fra Jacob Rasmussen.

Indskrivningspodiet i startområdet, som også kommer til startområdet i Vejle. Der var i Tours fyldt af publikummer lang tid før starten, da rytterne præsenteres som hold og enkelte ryttere fremhæves. Privatfoto
Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

VEJLE For abonnenter

Heidis bryllupsgave var en rød knallert: Mød sko-sælgeren, der elsker at få Vejle til at 'smage dansk'

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

Vejle For abonnenter

Så faldt hammeren: Ekskluderede medlemmer af Vejle Motorbådklub har fået deres dom - 'nu er de værste smidt ud'

Kultur For abonnenter

Tv-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Navne

To Vejle-kokke kæmper om samme titel: Felix går fra at være tv-vært til at bedømme gourmet-retter med østers

Annonce