Jelling: Der var tre muligheder for fremtiden i Jelling Jagtforening, som tirsdag afholdt ekstraordinær generalforsamling, efter at foreningen har været inaktiv i 10-15 år.
Mulighederne var, at foreningen kunne fortsætte, lægges sammen med en anden forening eller blive nedlagt.
Og efter at den ekstraordinære generalforsamling nu er blevet afholdt, er det nu klart, at Jelling Jagtforening er blevet genoplivet.
- Vi er to i bestyrelsen og har nu vedtaget et sæt nye vedtægter. Samtidig har vi fået flere tilkendegivelser fra interesserede, så foreningen fortsætter, og vi vil sætte nye aktiviteter i søen, fortæller Niels Kjærgaard fra Jelling Jagtforening.