Annonce
Hedensted

Jagtforening er stærkt bekymret: Mårhunde fundet på Hjarnø

Problemet med mårhunde er eksploderet hen over sommeren. Jagtforeningen på Hjarnø og Naturstyrelsen vil nu øge indsatsen for at sikre, at der ikke kommer flere mårhunde til øen. Foto: Michael Svenningsen
Mårhundejægerne er stærkt bekymrede, efter der er fundet mårhunde på Hjarnø. Øens fugleliv kan tage stor skade. Indtil videre har man skudt 184 mårhunde i Hedensted Kommune i år.

Hjarnø: Mårhundene fortsætter deres invasive indtog i den lokale natur. Senest er er der blevet spottet mårhunde på Hjarnø, og det er stærkt problematisk, forklarer den lokale mårhundejæger Peder Jensen fra Rårup Jagtforening.

- Der er hverken ræve eller grævlinge på Hjarnø, så måger og terner og de andre sjældne fugle på øen kan yngle i fred. At der nu er konstateret mårhund, er en meget alvorlig sag for denne lille perle, siger Peder Jensen.

En mårhund blev for få uger siden spottet af en høstabejder, og få dage efter blev der fundet en anden død mårhund, som havde været i mejetærskerne. Derfor er man rimelig sikker på, at der er en mårhund på øen. Mårhundene kan være svømmet over på øen, enten fra Alrø eller fra Snaptun, for mårhunde kan svømme op til 10 km.

Jagtforeningen på øen, Miljøstyrelsen og Mårhundegruppen i Hedensted Kommune vil nu forsøge at få fat i den, der er tilbage på øen, ved at sætte en fælde op. Problemet er, at mårhunde ofte er for snu til at gå i fælder. Derfor bekæmper de frivillige jægere dem ved at lave foderpladser og sætte vildtkameraer op og derefter tage ud og skyde dem.

- Den kan være svømmet til fastlandet igen, men det beviser bare, at det ikke er et problem for mårhunde at komme til Hjarnø, og det vil med stor sandsynlighed ikke være sidste gang, at det sker, siger Peder Jensen.

Mårhund

  • Mårhunden stammer oprindelig fra Østasien, men blev indført til Østeuropa fra 1922 til 1955 som jagtobjekt.
  • Mårhunden kan både svømme op til 10 kilometer og lever af blandt andet fugleæg, padder, insekter, snegle og planter.
  • Der kan bo 100 mårhunde pr. 1000 hektar, mod 20 ræve pr. 1000 hektar.
  • Mårhunden er kønsmoden efter ni måneder og får et kuld unger om året, der kan være på seks til 10 hvalpe.
  • Mårhunden kan være bærer af parasitter, blandt andet dværgbændelorm, der kan overføres til mennesker.
  • Det er tilladt at regulere mårhunde hele året - også lidt før og efter solopgang og nedgang.

Problemet vokser

Mårhundene på Hjarnø er blot det seneste af mange tegn på, at mårhundeproblemet er eksploderet.

Indtil videre er man oppe på 185 dræbte mårhunde i Hedensted Kommune i år. Enten fordi jægere har skudt dem, eller fordi de er blevet kørt ned. Sidste år nedlagde man på hele året 124 mårhunde.

- Jeg troede faktisk, vi havde et ok greb om dem, fordi vi i årets første måneder ikke fik så mange meldinger, men i juni og juli måned er vi blevet helt overrendt. De er alle steder i kommunen, fortæller Peder Jensen.

Problemet med mårhunde er, at de er en invasiv art, der spreder sig med eksplosiv hast. Hver tæve kan få op til 11 hvalpe, og arten spiser både fugle, fisk og rålam.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Annonce