Annonce
Navne

Jakob kom gennem nåleøjet: Mange års studier og praktisk arbejde har lønnet sig for nyuddannet revisor

Jakob Olsen har taget uddannelsen som statsautoriseret revisor. Han bor i Horsens og arbejder i Vejle. Foto: Martinsen
Annonce

Navnenyt: Mange års studier og flere års hårdt praktisk og teoretisk arbejde gik mandag 9. november op i en højere enhed, da Jakob Olsen fra Horsens bestod én af Danmarks længste og mest krævende uddannelser. Den 30-årige kan nu kalde sig for statsautoriseret revisor.

Statsautoriseret revisor er en beskyttet titel for de højest uddannede revisorer, som udfører revision af børsnoterede selskabers regnskaber.

Jakob Olsen er ansat hos firmaet Martinsen Rådgivning og Revision.

"Den mundtlige eksamen og den nye titel som statsautoriseret revisor er en vigtig milepæl, som sætter punktum for mange års hårdt arbejde, og som samtidig åbner døren for mange muligheder som rådgiver for dansk erhvervsliv", skriver arbejdspladsen i en pressemeddelelse om Jakob Olsens nye titel.

Med en opvækst og handelsskole i Skive og cand.merc.aud. i Aarhus forlod Jakob det midtjyske i 2016 for en stilling hos Martinsen Rådgivning og Revision.

Jakob bor i dag sammen med sin kæreste og barn i Horsens og har sit udgangspunkt fra Martinsen på Gunhilds Plads i Vejle, hvor han reviderer og rådgiver en lang række mindre og mellemstore virksomheder, om hvordan de udvikler deres forretning og skaber sund vækst.

Martinsen Rådgivning og Revision leverer rådgivning og revision via 220 medarbejdere, der hjælper små og mellemstore virksomheder. Firmaet har kontorer i Kolding, Esbjerg, Grindsted, København, Odder, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Annonce