Annonce
Kultur

Jazz-forening byder på dobbeltkoncert med Nathalia Florez Kvintet og Henrik Gunde

Sangerinden Nathalia Flórez har atinamerikanske rødder, men hun er født og opvokset på Fanø i Sønderho og har den 19. januar sin kvintet med i Bygningen. PR-foto
Jazz i Vejle inviterer til eftermiddagskoncert med dobbeltprogrammet Nathalia Florez Kvintet og Gunde on Garner i Bygningen.

Vejle: Søndag 19. januar klokken 15 danner Bygningen ramme om en dobbeltkoncert arrangeret af Jive - Jazz i Vejle.

Eftermiddagens koncert indledes med en ny ung kvintet med rod i miljøet omkring konservatoriet i Esbjerg. Kvintetten er - trods navnet - næsten ærkedansk.

Sangerinden Nathalia Flórez har ganske vist et faderligt ben i den latinamerikanske musik, men hun er født og opvokset i Sønderho på Fanø og har valgt at tage sit udgangspunkt i dette eksotiske miljø, hvor hun finder inspiration til sine originale sange.

Nathalia vil ved koncerten synge på dansk. Fanøs violin-tradition udgør en del af kvintettens egenart og spilles af Annelene Toft Christensen. Enrico Salvatucci, Niklas Gjersøe og Hans Kristian Knold sammensmelter smukt tekst og melodi, på henholdsvis klaver, kontrabas og trommer.

Annonce
Pianist Henrik Gunde har vejlensiske Karsten Bagge med på trommer og Nicolas Kock på bas, når han spiller Gunde on Garner i Bygningen. PR-foto

Gunde on Garner

Sit store gennembrud fik Henrik Gunde med trioen “Gunde on Garner”, som har spillet landet tyndt. Det kræver en mester-musiker at følge i Erroll Garners fodspor.

Gunde holder i disse tider positionen som pianist i det hæderkronede danske Radioens Big Band. Det er stedet, hvor en musikers alsidighed trænes til perfektion. Det har været en meget udviklende tid for Gunde, som har mødt mange af tidens største kunstnere i og gennem bandet.

- På trommer er vejlensiske Karsten Bagge, som dog er flyttet til udkants-København. En blændende dygtig og begavet musiker, som vi glæder os til at høre hver gang, han lader sig lokke “hjem”. På bassen er Nicolas Kock en klippe af ro og kraft, så Gunde frygtløst kan kaste sig ud i improvisationerne, siger Poul Østergaard i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Se de friske billeder: Det er mandag, og nu kan vi se, hvor hårdt det gik for sig

Vejle

Så gik den ikke længere: Vandet løber ud i gaderne

Annonce