Annonce
Kultur

Jazz på museet: Unge jazzmusikere spiller på Klosterlund Museum

Saxofonisten og komponisten Maria Dybbroe er i de senere år blevet et efterspurgt navn på de danske jazzscener. Hun er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Foto: Hipermania
Unge jazzmusikere i bandet Cactus giver koncert 16. februar.

Engesvang: Klosterlund Museum på Kragelundvej ved Engesvang lægger søndag 16. februar lokaler til en jazzkoncert med orkestret Cactur fra klokken 14 til 15.30.

I spidsen for Catus står Maria Dybbroe, en ung saxofonist og komponist, som de seneste år har markeret sig som improvisator og kapelmester på den mere eksperimenterende del af den københavnske og aarhusianske jazzscene. I efteråret gav Maria Dybbroe en eksklusiv, improviseret solokoncert på museet, og nu vender hun tilbage med orkesteret Cactus.

I Cactus har hun samlet nogle af de mest lovende unge aarhusianske musikere lige nu, der blandet andet kendes fra ”Yune”, ”Narcosatanicos” og ”I Just Came From the Moon” som vandt Ung Jazz i 2016.

Med i orkestret er Maria Dybbroe på altsax, Zeki Jindyl ligeledes på altsax, Thorbjørn Kaas på kontrabas, Frederik Hagner på kontrabas og Tobias Andreassen på trommer.

Entreprisen er 50 kroner. Der er et begrænset antal pladser, så man bør melde sig til via museets hjemmeside.

Kaffe, te, kage m.m. kan købes i museets café.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce