Annonce
Kultur

Jazzpianist og kirkemusiker siger farvel til Klovborg og Tyrsting

Pianisten, jazzmusikeren og organisten Uffe Kristiansen bag klaveret på slægtsgården i Ørum, hvor han kommer til at bruge mere tid, da han nu bliver organist i Ørum-Daugård-Urlev sogn. Arkivfoto: Martin Ravn
Den alsidige musiker Uffe Kristiansen har fået nyt arbejde i sit hjemsogn, men når at arrangere en sidste koncert i Klovborg.

Klovborg: Søndag tager Klovborg og Tyrsting afsked med sognets organist gennem det seneste halvandet år - Uffe Kristiansen, der er blevet "headhuntet" til et kirkemusiker-job i hjemsognet Ørum-Daugård-Urlev.

- Jeg begynder i mit nye job allerede søndag, men jeg har lovet at komme til koncerten med Bragr i Klovborg Kirke søndag aften. Det er den allersidste koncert i Klovborg, som jeg har arrangeret, fortæller Uffe Kristiansen.

Efter koncerten med Bragr er der afskedsreception for Uffe Kristiansen.

Han har ikke selv søgt væk, men er blevet kontaktet af menighedsrådet i hjemsognet. I september døde Ørum-Daugård-Urlev sogns organist gennem 22 år, Johna Eskerod efter kort tids sygdom, og siden er Uffe Kristiansen flere gange blevet spurgt, om han ville overtage stillingen.

- Jeg har været superglad for at være i Klovborg og Tyrsting, men jeg blev nærmest headhuntet til mit nye job. Det er svært at finde organister til de små stillinger, men jeg kan kombinere det med mit freelance arbejde som pianist og som tilkalde-underviser på Bråskovgård Efterskole, siger Uffe Kristiansen, der også har sit eget jazzband.

Ud over at være musiker driver han sammen med hustruen Mette Vildbrad spillestedet "Rytmeloftet", der har til huse på gården Højvang i Ørum, hvor parret selv bor.

"Rytmeloftet" er et kendt spillested, især i jazzkredse, og her arrangeres årligt adskillige koncerter.

Klovborg-Tyrsting menighed har endnu ikke fundet en afløser for Uffe Kristiansen, men stillingen er blevet slået op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kæmpe skulderklap til A. Boesenbæk

Annonce