Annonce
Trekantområdet

Jean Mo reparerer på fortiden, så den er til glæde for nutiden og fremtiden

Jean Mo Klittenberg har restaureret alt fra gammelt apotekerudstyr til møbler, glas keramik og malerier. Lige for tiden arbejder hun på et helt særligt værk. Foto: Mia Harm Madsen
I sin stue i Middelfart sørger 80-årige Jean Mo Klittenberg for, at fortiden ikke forgår. Hun er konservator og kunsthistoriker, og selv om hun egentlig er holdt op med at arbejde for flere år siden, så kan hun alligevel ikke lade være med at arbejde bare lidt. Og da slet ikke når hun får et pragtstykke ind. Sådan ét arbejder hun på lige for tiden.
Annonce

Middelfart: En smuk kvinde hælder elegant en kande vand op i noget, der ligner en døbefond. Et par sært muskuløse børn står ved siden af og krammer, mens nogle mænd kun iført et stykke lavthængende, løst klæde ser til. Rundt om er et virvar af kvinder med forskellige gøremål. Den ene kvinde, der holder en kurv, har mistet hånden.

Scenariet udspiller sig på en bordplade, der er lavet i slutningen af 1600-tallet eller starten af 1700-tallet.

Kvinden, der mangler hånden, er i kærlig behandling af Jean Mo Klittenberg, der er konservator og kunsthistoriker. Hun har igennem det meste af sit arbejdsliv restaureret alt fra ødelagt keramik til guldbelagte rammer og renset gammel skidt og nikotin af ellers smukke malerier.

Jean Mo Klittenberg er konservator og reparerer gamle sager fra sin stue i Middelfart. Hun tager kun særlige ting ind, og denne bordplade kunne hun ikke stå for. Den er med stor sandsynlighed lavet af en omrejsende maler, der mod kost og logi og måske lidt håndører har rejst rundt på de store slotte og godser og tilbudt sin arbejdskraft, vurderer hun. Foto: Mia Harm Madsen

I denne tid arbejder hun på dette særlige værk, som i kombination af at have været en bordplade også har været en skærm, der har stået foran pejsen på et slot eller et gods et ukendt sted. Derfor har maleriet fået skader. Varmen har fået træet til at vride sig og malingen til at boble op. Derfor mangler damen med kurven sin hånd.

Annonce

Tid og smag ændrer sig

Men det er ikke første gang, at Jean Mo Klittenberg tager imod et værk, der har flere hundrede år på bagen, og som har brug for kærlig pleje for at kunne blive bragt med ind i fremtiden.

Et værk som dette er dog helt særligt.

- Det er sjældent, at man får de originalt bemalede ting ind. De eksisterer nærmest ikke mere, siger konservatoren, der kan se, at tiden og folks smag for antikviteter har ændret sig igennem tiden. For år tilbage var det store, gamle ure, som folk betalte penge for at få sat i stand, mens de samme ure i dag ikke er meget værd. Simpelthen fordi ingen har lyst til at eje dem.

-

Hendes eget hjem bærer også præg af interessen for kunst. Gamle glas, malerier, collager, en gammel, flot dekoreret kommode, som hun naturligvis selv har sat i stand.

- Min gamle kommode er fra 1820. Det kan jeg se, fordi jeg kender stilen. Så er den omkring 1910 blevet malet over med lysegul maling, siger konservatoren, der også kan genkende, at den lysegule maling stammede fra perioden i starten af 1900-tallet.

Kvinden på bordpladen skal have sat sin hånd på igen. Jean Mo Klittenberg må vurdere, hvordan den skal sidde og så gøre maleren kunsten efter. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce

Historie uden ord

På den måde kan mange ting fortælle en historie uden at bruge ord. For den erfarne konservator kan grave mange ting frem fra lagene under malingen og det gamle skidt, der sætter sig med årene.

Dog bliver der længere og længere imellem opgaverne, for hun fornemmer ikke, at det er noget, man længere vil bruge ret mange penge på.

- Da jeg flyttede herover fra København, var der et halvt års ventetid. Senere kunne der gå et halvt år, hvor der ikke kom noget ind. Efter finanskrisen har folk ikke brugt så mange penge på at restaurere gamle ting. Museerne har heller ikke penge til det mere, siger hun.

Dog bliver hun ved med at restaurere. Ikke i det omfang hun tidligere har gjort, men når hun får muligheden for at kunne restaurere noget særligt, slår hun til.

- Jeg holder af de gamle ting. Det kribler inden i mig, og jeg kan ikke lade være siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce