Annonce
Give

"Jeg er ligeglad med 3F"

Så kontant er meldingen fra ejeren af pizzeriaet Down Town i Gadbjerg, Gnel Balajan, da Vejle Amts Folkeblad, beder ham kommentere kritikken af det polske byggefirma, han har hyret til at bygge sit private hus på Refshaven i Gadbjerg. - Jeg har kontrakt med et polsk firma, der skal bygge mit hus. Jeg har valgt firmaet, fordi de polske materialer er i bedre kvalitet, så jeg får et bedre hus til prisen, siger Gnel Balajan. Arbejdstilsynet har lige været ude på pladsen og give påbud, og 3F mener ikke, det kan lade sig gøre, at bygge et hus som dit, hvis arbejdsforholdene og lønnen er på dansk niveau. 3F mener, du får bygget til tæt på halv pris. Hvad siger du til den kritik? Jeg kan ikke se, at det er mit problem. Det er byggefirmaets ansvar, at forholdene er i orden. Jeg har tegnet kontrakt med et firma om at bygge mit hus, og så må firmaet stå inde for det. Havde jeg valgt et dansk firma, havde det også skullet stå til ansvar. Jeg synes, 3F er racister, når de går efter de udenlandske firmaer, der arbejder i Danmark, siger Gnel Balajan. Han afviser, at han får bygget meget billigere, end danske firmaer kan bygge til. Jeg har fået en pris fra Teddy Thomsen, der har byggefirma i Gadbjerg, og det var ikke meget dyrere. Forskellen var 50.000-70.000 kroner, men jeg kan få bygget i bedre kvalitet af polakker. De er ikke så dårligt lønnede som folk går og tror. Det firma, jeg benytter, byggede stations til EM i fodbold, og det er et stort firma, som jeg har fået kontakt med gennem en polsk kammerat, jeg har, siger Gnel Balajan. Han kan ikke huske det polske firmas navn og vil ikke bekræfte den pris på 900.000 kroner for byggeriet, som 3F har fået oplysninger om. - Jeg tager, det billigste tilbud, jeg kan få, når jeg handler. Ellers ville jeg være dum, og jeg næppe 3F til at betale forskellen, siger Gnel Balajan.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Eva Buxbom i hårdt selskab i Dubai

Vejle For abonnenter

Tjek her: Sådan stemte din politiker i Jytte Jensen-sagen

Annonce