Annonce
Børkop

Jeg har ikke lyst til at male mennesker - vi fylder i forvejen alt for meget

Mariane Ladegaard Jensen er ny i Kunstskabet, Børkop. Hun er er kunstmaler og arbejder med naturmalerier og bruger også meget tid på naturfotografi. Naturen har hun oven i købet lige uden for sin dør, hun bor nemlig ved Trelde Næs. Dagligstuen er også hendes kreative værksted. Foto: Mette Mørk
52-årige Mariane Ladegaard Jensen er nyt medlem hos kunstforeningen Kunstskabet i Børkop. Et talent ud over det sædvanlige. Og hun er sin egen. Hele tiden på naturens side. Det kan ses i malerierne, hvor naturen fylder meget, men altid med et tvist. Hun maler nemlig for at mene noget.

Trelde: Svanen kommer hen til havelågen. Den kommer hver dag. Det er blevet en rutine, og Mariane tager imod rutinen og går hen til svanen. De hilser på hinanden.

Her på kanten af fjorden er naturen meget tæt, og det er herfra Mariane maler. Og det er her, hun fotograferer. Mariane Ladegaard Jensen og naturen har for længst fundet ud af, at de godt kan lide at gå i hånd sammen.

- Jeg forstår ikke de mennesker, som ikke skal forbindes med naturen. Uden en jordbundethed hvad er man så?, spørger hun ud i rummet.

Mariane Ladegaard Jensen er kunstmaler. Hun arbejder især med naturmalerier og bruger samtidig meget tid på naturfotografi. Foto: Mette Mørk

Mariane Ladegaard Jensen brænder for naturen, og det er ret synligt i hendes motiver.

- Jeg brænder for at formidle naturen, og jeg har noget på hjerte om naturens tilstand. Sådan er det. Jeg har ikke lyst til at male mennesker, for hvad skal jeg det for? Der er nok af os mennesker på denne klode, og vi fylder alt for meget, så dem holder jeg mig kunstnerisk fra, siger hun.

Annonce

Indfanger med kamera og pensel

Den 52-årige kvinde indfanger naturen på mange måder. Mest med fotografier og malerier. Begge dele er noget, hun er begyndte med i en forholdsvis sen alder.

- Jeg begyndte først at fotografere, og siden kom maleriet til. Mit første maleri malede jeg i starten af 00'erne, men jeg havde egentligt ikke rigtig tid til det, for der var jo børn og arbejde. Men jeg vidste fra starten, at det var noget, jeg havde flair for, og jeg vidste, at jeg hele tiden vil forsøge at blive bedre og bedre til det. Sådan en type er jeg. Når jeg først fatter interesse, så går jeg all in, siger hun.

Det skal tages helt bogstaveligt.

- Jeg har i mine unge år løbet ultraløb på den kinesiske mur og indlandsisen. Jeg er god til at æde mig selv, når jeg har et mål for øje. Og sådan er det også med kunsten, forklarer hun.

Og kunsten er da også tydelig her i det lyse lokale med udsigt til fjordens udmunding.

- Jeg har brugt lang tid på at lære kunstens sprog. Og finde ud af hvad mit specielle sprog er i den sammenhæng, siger hun.

Og som nævnt er naturen altid at finde i hendes malerier, men landskabsmalerier er det på ingen måde. Her møder ulve i natten og slagtersvin hængende på træer. Her møder en abe og en blå måne med mundbind.

- Det handler om at liste noget ind i folks bevidsthed uden at stoppe det ned i halsen på dem. Jeg er ikke en, der kan redde hele verden, men kan jeg forandre vores blikke på klimaet via mine fotografier og malerier, så er jeg nået langt, siger hun og fortsætter:

- Man skal se sig for, når man går ind i mine billeder. Jeg hader pynt. Der skal menes noget med tingene. For så skal man forholde sig til dem. Det er en vigtig drivkraft for mig, siger kvinden, der ikke bruger sit eget navn på malerierne. Hendes kunstnernavn er Amokjensen.

En isbjørn er også blevet foreviget. Foto: Mette Mørk
Annonce

Vil hellere vente på naturen

Mariane Ladegaard Jensen er ikke en kunstner, der tjener det store på sin kunst. Hun søger det ikke. Hun udstiller heller ikke særligt meget.

- Men jeg vil gerne udstille lidt mere. Jeg nyder at komme i Kunstskabet, og møde de andre. Jeg er ganske vist den unge i det selskab, men det er kun givende at møde folk med livserfaringer, de kan dele ud af. Da jeg udstillede i Kunstskabet i efteråret gav det meget respons, og jeg fandt ud af, at det er vigtig at få andres øjne på det, jeg laver. Men jeg bliver nok aldrig en, der skal udstille mange steder, siger hun og giver en smukt eksempel på, hvorfor hun har det sådan:

- Hvis nu sortspætten er ved at få unger, ja så vil jeg ikke være låst fast af at skulle nå en deadline med en udstilling. Jeg vil hellere ud i skoven og sidde stille med mit kamera for at indfange det motiv. Det er meget vigtigere for mig, siger hun.

Annonce

Bliver ved og ved

Mariane udvikler sig hele tiden. Det gør alle kunstnere selvfølgelig, men hos hende er det tydeligt. Hun søger nemlig grænserne af, og gør det gerne med en engels tålmodighed.

- Da jeg skulle lære mig selv at male øjne på dyr, brugte jeg meget tid på at lære fra de store mestre. Jeg er heldig med, at jeg har flair for at afkode, men at forfine ting kræver tålmodighed og male over og prøve af igen - og igen. Der er jeg stædig, og jeg bliver ved og ved, siger hun.

Så en af de vigtigste farver er hvid.

- Det kræver en stor spand hvid maling, for jeg starter tit forfra. Det går sjældent efter planen, når man maler, men det er også det, jeg nyder, siger hun.

Annonce

Bor i det gamle hus

Mariane Ladegaard Jensen, hendes mand og deres datter på 18 år bor i et gammelt hus, som ligger i forreste række ud til fjorden.

- Det er den gamle tolderbygning i Trelde, som er gået fra slægt til slægt. Det er vores held, at vi kan bo i sådan et hus på sådan et sted. Her er vi virkelig helt nær naturen, med fjorden lige forude og Trelde Næs lige rundt om hjørnet, siger hun, og kigger på et af sine malerier.

Her sidder en abe og kigger trist ind i et rum, der er i forfald.

- Jeg har noget med aber, og cornona, lige nu. Det var ikke svært at male aben, men forfaldet har jeg kæmpet meget med. Der skal bruges nogle teknikker, jeg ikke er helt fortrolige med endnu, men jeg bliver ved til, jeg er tilfreds, siger hun.


Jeg har noget med aber, og cornona, lige nu.

Mariane Ladegaard Jensen, kunster med kunstnernavnet - Amokjensen


Udenfor er svanen tøffet afsted igen. Den er gået de få skridt ned til fjorden, hvor den nu flyder majestætisk rundt. Den virker også tilfreds, og den kommer stædigt igen og igen.

Den ved det nok ikke, men den er også blevet malet. Naturen har mange ansigter. Det ved Mariane Ladegaard Jensen om nogen.

Svanen her på stranden foran Mariane Ladegaard Jensens hjem ved Trelde Næs er blevet halv-tam, men den hvæser og napper, når man nærmer sig den. Foto: Mette Mørk
Svanen er også blevet foreviget. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce