Annonce
Jelling

Jelling-elever tager forslag om grooming, cykelhjelm og flygtningebørn med til borgen

Filippa Pausgaard Dupont, Martha Marie Refsgaard og Laura Hyldgaard Kjeldsen fra Jelling Friskole skal 27. januar på Christiansborg og fremlægge deres lovforslag i Folketinget. Foto: Jelling Friskole
Seks elever fra Bredagerskolen og tre elever fra Jelling Friskole er udvalgt til Folketingets ungdomsparlamentsudvalg. De er blandt 179 unge fra hele landet, som i slutningen af januar skal afløse politikerne i folketingssalen.
Annonce

Jelling: Alle flygtningebørn og -unge i Danmark skal have muligheden for en kontaktfamilie.

Det mener Filippa Pausgaard Dupont, Martha Marie Refsgaard og Laura Hyldgaard Kjeldsen fra Jelling Friskole. De har udformet et lovforslag om støtte flygtningebørn og -unge i Danmark, hvor de uddyber følgende:

- Selvom flygtningebørnene/unge måske har en familie, så skal de stadigvæk have mulighed for det som en slags støtte. Det kan være, at de ikke rigtig kan snakke med deres forældre om de traumatiske ting de har oplevet (...). Alle børn burde have et sted, de kan gå hen til, hvis de har brug for omsorg, skriver pigerne i lovforslaget.

- En undersøgelse viser faktisk, at 50 procent flygtningebørn har mareridt næsten hver dag. Det vil altså sige halvdelen. Det er meget! Og det kan skyldes, at de ikke får snakket nok ud om deres problemer og det, de har det svært med, står der endvidere.

Ungdomsparlamentet

  • Hvert andet år er der Ungdomsparlament på Christiansborg, hvor 179 elever fra 60 forskellige 8.-9.-klasser kommer til Christiansborg og får mulighed for at sætte dagsordenen i dialog med folketingsmedlemmer og ministre.
  • Eleverne udvælges på baggrund af et lovforslag, de selv har udarbejdet i skolen og indsendt til Folketinget. I udvælgelsen er der taget hensyn til, at skoler fra hele landet skal repræsenteres, at alle fem emneområder dækkes ind og at forslagene er gennemarbejdede og begrundede med saglige argumenter.
  • Ungdomsparlamentet skal give eleverne en bedre forståelse for demokratiets spilleregler og for, hvordan lovgivningsarbejdet i Folketinget fungerer.
  • I Ungdomsparlament 2020 (UP20) deltager elever fra både Danmark, Grønland og Færøerne.

Kilde: Ungdomsparlamentet

Annonce

Stolt skoleleder

Brian Salomonsen, der er skoleleder på Jelling Friskole, er stolt over pigerne.

- Vi er super stolte – dels over at pigerne er udvalgt til at deltage i Ungdomsparlamentet, dels over det rigtig gode og grundlæggende medmenneskelige lovforslag. Vi glæder os til høre om pigernes oplevelser, når de til januar kommer til at udgøre en del af de 179 elever, som for en dag indtager Christiansborg.

Den dag kommer til at foregå mandag 27. januar, når de 179 elever skal diskutere og stemme om de lovforslag, som de selv har udarbejdet i undervisningen på deres skoler. Ligesom de voksne skal forslagene behandles i de respektive udvalg, inden de endeligt vedtagne lovforslag overrækkes til Folketingets formand.

Annonce

Cykelhjelm og grooming

Blandt de udvalgte elever er også seks elever fra Bredagerskolen: Aksel Pallesen Schlegel, Patrick Nygaard Vilhelmsen, Elisabeth Kjærsgaard Jørgensen, Anne Sofie Berthelsen Rosendal, Stine Ella Nissen og Maja Hørup Sørensen.

De har udarbejdet to forskellige lovforslag. Det første handler om lovpligtig cykelhjelm:

- Vi foreslår, at det skal være en lov, at folk skal cykle med cykelhjelm, da det ikke vil koste noget for regeringen, og at det vil assistere sundhedsvæsenet. Vi er nemlig enige med regeringen om, at de på sygehuse løber for stærkt, og derfor foreslår vi, at det skal være lovpligtigt at cykle med hjelm, så vi kan hjælpe sundhedsvæsenet med at fikse hovedskader, står der beskrevet.

Det andet forslag går ud på, at der skal være højere straf for grooming.

"Vi synes, at det kunne være godt og mere trygt at få vedtaget et lovforslag, som indfører en bestemt fængselsstraf mod grooming, gældende for både online og offline grooming. Begrebet online-grooming anvendes om situationer, hvor en voksen, en såkaldt "groomer", via internettet skaber kontakt til et barn på en manipulerende måde med henblik på at indgå i seksuelle relationer," skriver eleverne.

"Vi tror, at fængselsstraf vil hjælpe på problemet, da krænkere ikke længere ville have så stor en chance for at gennemføre grooming-processen. Vi tror også, at en fængselsstraf for grooming vil få flere børn og unge, især dem der har oplevet grooming, til at føle sig mere sikker på nettet," tilføjer de.

Hele dagen foregår i Folketinget og kan følges live på DR.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce