Annonce
Erhverv

Jelling Kro er sat til salg – men står også klar til genåbningen

Jelling Kro er blevet sat til salg. Arkivfoto: Anders Kynde
Værtsparret på Jelling Kro, Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen, har valgt at sætte kroen til salg. Det skriver Jelling Kro i en pressemeddelelse.

Jelling: - Vi har nu truffet den store beslutning at sætte kroen til salg. Egentlig skulle det først være om et par år, men vi vil gerne nå endnu en epoke i vores arbejdsliv. Vi har valgt at gøre det nu, da det jo kan tage lidt tid at finde de rigtige købere, siger Bjarne Madsen i en pressemeddelelse.

Jelling Kro har været rammen om deres liv siden 2009. At være kromutter og fatter er en livsstil, som værtsparret har haft mange gode oplevelser med.

- Vi har passet og plejet den gamle bygning, som sidste år havde 200 års fødselsdag. En bygning med sjæl og atmosfære. Derfor har det været en stor beslutning for os at forberede et salg. Vi ønsker at finde en køber, der vil værne om den danske kro-kultur, siger Bjarne Madsen.

Annonce

Jelling Kro er en tidligere Kongelig Privilegeret kro –en del af de danske Konge Krone Kroer. Et jubilæumsskrift, der fortæller kroens historie, er undervejs. Kroens støtteforening arbejder på lokalt at skaffe midler til et sådant skrift.


Vi vil gøre alt der står i vores magt, for at videregive de planlagte arrangementer, til de nye ejere. De enkelte selskaber er orienteret.

Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen


Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen ønsker samtidig, at kroen fortsat kan fremstå flot og harmonisk – midt i verdensarven.

- Corona-nedlukningen har for alle været en svær tid, men er ikke direkte medvirkende til vores beslutning. Vi glæder os til den kommende genåbning, hvor vi er klar med et sommermenukort til vores a la carte. Og glæder os til, at vi igen kan modtage grupper, så vi atter kan danne rammerne omkring festerne og højtidelighederne –fra vugge til grav, siger Bjarne Madsen og fortsætter:

- Vi vil gøre alt hvad der står i vores magt, for at videregive de planlagte arrangementer, til de nye ejere. De enkelte selskaber er orienteret, lyder det fra værtsparret.

I en tid med nedlukning har der været tid til at finde den rigtige ejendomsmægler, som har mange års erfaring i at sælge specielle erhvervsejendomme. Her er valget faldet på Restaurantsalg.dk

Stadig klar til genåbningen.

Trods planer om salg og efter godt fire måneders nedlukning på grund af covid-19, er kroen helt klar til at åbne.

- Vi genåbner fredag 23. april kl. 12.00. Vi glæder os til at få gæster i huset igen og servere de traditionelle kroretter. Vi er klar med "sommerkortet", siger Bjarne Madsen.

Åbningstiden vil være fra kl. 12.00 til 21.00, mens køkkenet lukker kl. 20.00. Tirsdag er den faste lukkedag.

Kroen ser frem til, at forsamlingsforbuddet gradvist ændres, så der igen kan komme grupper op til 50 personer.

- Vi har kaldt de gode faste medarbejdere på arbejde igen –og fået suppleret med nye kompetente medarbejdere. Så vi står nu klar med et godt team til åbningen. Vi ser positivt på den kommende genåbning, siger Bjarne Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smitten falder i Vejle Kommune: Men én befolkningsgruppe skiller sig stadig negativt ud

Annonce