Annonce
Jelling

Jelling Kro hjælper julemanden: Uddeler 200 slikposer til artige børn

Normalt sker der ting og tager på kroens loft, når det er jul. Men julemanden er rejst hjem til Grønland, og derfor står Jelling Kro selv for uddelingen af slikposer i år. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Jelling: På baggrund af coronasituationen har Jelling Kro valgt at holde lang juleferie frem til onsdag 7. januar. Der kan ikke bestilles mad ud af huset i perioden.

Til gengæld holder kroen fast i et arrangement søndag 20. december, når kroejerne Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen hjælper julemanden med at dele slikposer ud til Jellings børn.

- Den gamle julemand, der jo normalt sover på loftet af den gamle kro, synes, at det er ærgerligt, at I ikke fik en gave af ham, da han var i Jelling for at tænde byens juletræ. Og han synes, at det er træls, at kroen ikke kan afholde juletræsfest i år. Han er nu rejst hjem til Grønland for at passe på sig selv og nisserne. Men han har spurgt, om vi vil hjælpe ham, skriver kroen i en pressemeddelelse.

Derfor vil der søndag 20. december fra klokken 10.30 til 12 blive uddelt slikposer til byens artige børn.

- Tag dine forældre med. Tag en nissehue på og bank forsigtigt på hjørnevinduet til kroen, lyder det fra Dorthe Kirstine og Bjarne Madsen.

De oplyser, at der er 200 poser til børn under 12 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Million-rokade ryster Vejles skoler:  Nogle skoler scorer kassen - specialeleverne er de store tabere

Billund For abonnenter

Hun røg ud af byrådet: Ruth vil stadig sidde for bordenden

Annonce