Annonce
Kultur

Jelling Musikfestival fortsætter planlægning trods andre store aflysninger

Mange har allerede købt til Jelling Musikfestival, som efter planen skal afholdes over fire dage i pinsen. Arkivfoto: Mette Mørk
Flere store begivenheder, der foregår efter Jelling Musikfestival, er udsat eller aflyst på grund af coronavirus. Men i Jelling arbejder man stadig på at afholde festivalen sidste weekend i maj.
Annonce

Jelling: Den københavnske gadefestival Distortion, EM i herrefodbold og ikke mindst Glastonbury Festival, der er en af Europas største musikfestivaler.

Det er tre store begivenheder, der alle skulle være skudt i gang i juni 2020. Men på grund af coronavirus skal de enten afholdes på andre tidspunkter eller helt droppes, hvilket er aktuelt for Glastonbury Festival.

Men før juni har vi maj, og her er det planen, at Jelling Musikfestival skal afholdes fra 28. til 31. maj. Og selvom de førnævnte begivenheder i forsommeren er blevet aflyst eller udsat, er det endnu ikke tilfældet i Jelling.

- Vi holder fast i den udmelding, vi kom med i sidste uge. Det betyder, at vi stadig arbejder frem mod festivalen og planlægger den så godt, vi kan. I de kommende uger vil vi træffe beslutninger på baggrund af myndighedernes anbefalinger og krav, siger festivalleder Lars "Charlie" Mortensen.

Annonce

Følger situationen

Festivallederen vil ikke kommentere på de aflysninger og udsættelser, som har ramt andre festivaler, men oplyser, at der nok skal komme nærmere information ud, hvis coronavirussen påvirker den lokale festival.

- Vi følger som alle andre situationen tæt og holder øje med de udmeldinger, der kommer fra myndighederne, siger Lars "Charlie" Mortensen.

Blandt hovednavnene til årets Jelling Musikfestival er Lukas Graham, Tom Jones, Duran Duran og Passenger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce