Annonce
Jelling

Jelling Musikfestival udskyder billetsalg - vaccine kan blive gamechanger

Det er stadig uvist, om Jelling Musikfestival kan afvikles som normalt i pinsen næste år. Arkivfoto
Åbningen af billetsalget til 2021-udgaven af Jelling Musikfestival er udskudt på ubestemt tid, men en eventuel vaccine skaber håb. Arrangørerne overvejer alternative arrangementer.

Jelling: I mange år har det været traditionen, at Jelling Musikfestival åbner for salget af billetter 1. december - både fysisk i Byens Hus og online salg.

Sådan bliver det ikke i år. For den uvished, som coronavirus skaber om fremtiden, betyder, at Jelling Musikfestival har valgt at udskyde det traditionelle billetsalg 1. december. Foreløbigt på ubestemt tid.


Annonce

Det er da klart, at den seneste tids positive historier om en vaccine skaber et håb.

Lars Charlie Mortensen, leder af Jelling Musikfestival


I stedet kan man købe et gavekort til Jelling Musikfestival på et valgfrit beløb. Gavekortet kan bruges til at dække en billet eller et andet køb ved en kommende festival.

- 1. december har altid været en festdag, hvor folk er stimlet sammen for at købe partoutbilletter i Byens Hus, men det må vi ikke i år. Noget skal der ligge under juletræet, så vi giver mulighed for, at folk kan købe et gavekort i stedet for, siger Lars Charlie Mortensen, leder af Jelling Musikfestival.

Lars Charlie Mortensen og teamet bag Jelling Musikfestival arbejder på alternative arrangementer næste år, hvis ikke de får grønt lys af myndighederne. Arkivfoto: Anders Kynde

Er det udskudte billetsalg første tegn på, at der ikke bliver en festival i 2021?

- Nej, det kan jeg ikke sige noget om. For os er det rettidig omhu. Vi afskriver ingenting på nuværende tidspunkt og lytter til myndighederne. Lige nu er der pressemøder om coronasituationen hver uge, så det er svært at have klarhed over, hvilket arrangement vi kan åbne dørene til om et halvt år. Vi ved reelt ikke, hvor vi står, og vi kan gisne her fra og til evigheden. Det er hammerfrustrerende, og alle mine kolleger i festivalbranchen står i samme situation

Vaccine skaber håb

Den seneste uge har der været flere nyheder om, at en corona-vaccine er lige på trapperne. Denne udvikling følger Lars Charlie Mortensen tæt.

Er det en vaccine, der kan afgøre om festivalen bliver til noget i 2021?

- Jeg tror da helt sikkert, at en vaccine kan blive en gamechanger. Men jeg har ingen forudsætninger for at sige, hvornår og hvor lang tid det tager at vaccinere en dansk befolkning, eller hvornår vi har opnået en flokimmunitet. Vaccinen får en indflydelse, ja, på sigt får den indflydelse på alt. Og det er da klart, at den seneste tids positive historier om en vaccine skaber et håb.

Annonce

Vil ikke sidde på hænderne

Hvis ikke Jelling Musikfestival kan afvikles på traditionel vis i 2021, forventer festivalen at stable alternative arrangementer på benene. Ifølge en pressemeddelelse skal de ”fylde maj måned og månederne op til med festivalstemning”.

- Vi vil ikke bare sidde på hænderne. Der skal ske et eller andet. Som sagt ved vi ikke, hvordan landet ligger til foråret, men mens vi venter, har vi besluttet at bruge ressourcerne på at lave noget andet. Coronarestriktioner er selvfølgelig en barriere, men vi har set andre steder, at man kan lave arrangementer med siddende publikum, men intet er bestemt endnu.

- Men det skal være arrangementer, der giver mening og giver en form for afkast, for ligesom alle andre kulturarrangører har vi også brug for en indtjening.

Jelling Musikfestival 2021 er planlagt til at foregå i pinsen fra 20. til 23. maj.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Egtved For abonnenter

Thyra, Kasper og rigtigt mange andre risikerer at skulle vinke farvel til noget af det, som de holder meget af - meget snart

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: For syvende dag i træk er der flere end 1000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Live valgdebat: Hvordan får vi bedre offentlig transport, hvor skal solcelleparkerne ligge, og hvilke byer skal have byggegrunde?

Vejle Boldklub For abonnenter

Live: VB spiller pokal-bold i Horsens, og der er en kvartfinaleplads på spil

Alarm 112

De afslørede sig selv: Butikstyve kom i slagsmål uden for forretningen

Billund For abonnenter

Niårige Magnus har en kræfttumor i hjernen og har fået 81 gange kemo: - Vi nyder ham, mens vi har ham

Alarm 112

Han kørte videre fra påkørsel: Vaks trafikant fulgte efter ham

Vejle For abonnenter

Dømt for sygehus-svindel, de lokale lejere bor billigere, gågaden lukket for valgplakater, Vejle kåret som årets transportkommune og lokal forening ramt af global varekrise: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

VEJLE For abonnenter

Træerne bliver væltet langs Fredericiavej - samtidig fortæller kommunen stolt, at 'vi skaber grønnere byrum': Læs hvordan det hænger sammen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Lene Langelund lukker sin ellers velkørende butik i Hedensted: Har sidste åbningsdag 27. november

Danmark

Heunicke: Flere skal vaccineres hvis Danmark skal være åbent

Vejle

Alternativt bingo: Håbefuldt parti benytter sine få valgplakater som spilleplader - det er ikke specielt grønt at spille med

Billund For abonnenter

Kirkbi har købt endnu en bygning i Billunds bymidte: Prisen var 18 millioner kroner

GAMLE DAGE

En vaskeægte iværksætter: Manden, der satte Vejle på søkortet, havde et heftigt og lidenskabeligt temperament

Annonce