Annonce
Kultur

Jelling skal have en ny sten - du kan bestemme, hvad der skal stå på den

Fra Gorm den Gamle og Harald Blåtand til Ivan Østergaard (til venstre) og Torsten Rye Petersen. I forbindelse med Jellingmonumenternes 25 års jubilæum på Unescos verdensarvsliste skal en ny mindesten hugges. Foto: Morten Pape
Der er noget med Jelling og store, tunge sten med indgraverede runer. Nu får byen endnu en sten, og du kan være med til at bestemme, hvad der skal stå på den.

Jelling: Engang var det Gorm den Gamle og Harald Blåtand. I dag er det Torsten Rye Petersen og Ivan Østergaard, der har fået til opgave at indgravere runerne i en stor sten i Jelling.

Stenen er ikke en ny Jellingsten i kategori med de to nuværende ved siden af kirken. I øvrigt er den med en vægt på omkring 400 kilo heller ikke i nærheden af de to Jellingsten, som vejer flere ton.

Det er til gengæld en sten, der skal markere, at det i år er 25 år siden, at Jellingmonumenterne blev optaget på Unescos verdensarvsliste.

I denne uge er fritidsvikingerne Torsten Rye Petersen og Ivan Østergaard gået i gang med stenen i Kongernes Jelling. Her sidder de med hammer og mejsel og indgraverer de første runer på den ene side af stenen. Her skal der stå følgende: "Torsten og Ivan gjorde kumbler (runer, red.) disse for folkets fest - kvart århundrede med verdensarv - Danmarks Stolthed."

Annonce

Runealfabetet

Runealfabetet er et skriftsystem, der opstod i 2. århundrede e.Kr. Det blev hovedsageligt brugt i germansk og nordisk kultur.

Runerne var skabt til indskrifter og blev brugt i både religiøs og verdslig sammenhæng

Vikingerne havde kun 16-19 runer i deres alfabet, mens vi i dag har 29 bogstaver i vores alfabet.

Dengang brugte man eksempelvis ikke dobbeltkonsonant for at angive en kort lyd (som f.eks. de to p’er i ’hoppe’). Man skrev heller ikke den samme rune to gange efter hinanden, mens man heller ikke skelnede mellem store og små bogstaver (runer), som vi gør det i dag.

Kilde: Nationalmuseet og Den Store Danske

Klima, klima, klima

På den anden side af stenen bliver det mere interessant, for her er der plads til gode idéer. Planen er nemlig, at årstallet 2019 skal beskrives på stenen.

- Vikingerne kunne ikke skrive årstal med runer, så vi skal beskrive det årstal, man fortæller om, forklarer Torsten Rye Petersen, som sammen med Ivan Østergaard i flere år har været engageret ved det årlige vikingemarked i Jelling.

Men hvad beskriver lige årstallet 2019, så det kan huskes om 25, 50 eller 1000 år?

- Ja, det er et godt spørgsmål, og det er derfor, vi gerne vil have gode forslag fra turister eller lokale folk. 2019 kan for eksempel være det år, vi havde et klimavalg, eller det år, da mange gamle mænd blev sure over en 16-årig gammel pige fra Sverige, lyder det fra Torsten Rye Petersen med et glimt i øjet.

I lokalet sidder også Poul Erik Jellinge fra Tørring og følger med i arbejdet.

- Det kan også være det år, vi ikke solgte Grønland til USA, indskyder han.

Torsten Rye Petersen og Ivan Østergaard vil også arbejde på stenen, når der 26. oktober er folkefejring af Unesco-jubilæet. Her håber de at modtage flere bud på, hvad der kan beskrive 2019.

Det endelige resultat skal præsenteres 17. december til den mere formelle fejring på Kongernes Jelling. Stenens faste placering i området er endnu uvist.

Med hammer og mejsel er Torsten Rye Petersen og Ivan Østergaard gået i gang med at indgravere runer på den ene side af stenen. På stenens anden side er det meningen, at årstallet 2019 skal beskrives med hjælp fra gode idéer af gæsterne i Kongernes Jelling. Foto: Morten Pape
Sådan bliver teksten på stenens ene side. Foto: Morten Pape
Torsten Rye Petersen og Ivan Østergaard er fritidsvikinger og jævnligt involveret i arrangementer ved Kongernes Jelling, for eksempel det årlige vikingemarked om sommeren. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyheder

Ejeren af den genfundne 12 uger gamle hundehvalp Nala: Jeg er så taknemlig og glad for at være i live

Annonce