Annonce
Jelling

Jelling skal synes: Lokalråd efterlyser forslag

Trafikforholdene på Fårupvej i Jelling er et evigt diskussionsemne, og mon ikke det bliver vendt igen på det kommende bysynsmøde for Jelling Lokalråd og Vejle Kommune. Arkivfoto: Leif Baun

Jelling: Som bilejer kender man til det lovpligtige bilsyn, der skal foretages fire år efter bilens første indregistrering og derefter hvert andet år.

Inspireret af dette har man i Vejle Kommune et såkaldt bysyn. Her mødes embedsmændene med lokalrådene i byerne for at se nærmere på, hvad der skal ses efter rundt omgang på gader og stræder.

Nu er turen kommet til Jelling. Det sker torsdag 25. marts, når Jelling Lokalråd og Vejle Kommune mødes til det årlige bysyn. Her kan der peges på stort og småt, som trænger til at blive tilset, ryddet op eller forskønnet i Jelling.

I den forbindelse efterlyser Jelling Lokalråd forslag til, hvad lokalrådsmedlemmerne skal påpege overfor kommunens folk, når de går en tur i byen på torsdag i næste uge. Idéerne kan indsendes til mail@jellinglokalraad.dk eller via Jelling Lokalråds Facebook-side.

Som inspiration kan det nævnes, at der ved seneste bysyn i 2019 blandt andet blev kigget på krydset ved Fårupvej, Kollegievej og Mølvangvej, en mulig cykelsti fra Skinbjerg til Bredager, opmaling af trafiksymboler på vejene samt toiletforhold ved skaterbanen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Charlotte blev overfaldet og truet med kniv: De psykiatriske patienter er blevet farligere

Annonce