Annonce
Billund

Jens kan ikke komme på det aflyste Vorbasse Marked: Så nu holder han "Dyrenes Marked" på sin gårdsplads

Hos Dyrenes Verden i Filskov er der over 100 forskellige dyrearter. Foto: Jan Kronvold
For at gøre opmærksom på sin kombinerede dyrehandel og mini zoo holder Jens Jørgensen "Dyrenes Marked" på sin gårdsplads på Klausholmvej 8. Det sker fredag, lørdag og søndag i denne uge.

Filskov: Jens Jørgensen holder "Dyrenes Marked" fredag den 23. juli, lørdag den 24. juli og søndag den 25. juli mellem klokken 12.00 og klokken 18.00 på gårdspladsen foran indgangen til sin dyrehandel og mini zoo.

- Der vil være gode tilbud på foder og diverse tilbehør til dyr. Jeg har også købt en masse akvariefisk og havedamsfisk hjem til lejligheden. Der bliver slået et telt op og der bliver enkelte boder. Blandt andet kommer en af naboerne med rom, og så bliver der solgt pølser, brød og sodavand, fortæller Jens Jørgensen.

Det er første gang, siden han og kæresten Line Juhl Nielsen overtog stedet i 2017, at de prøver at holde marked.

Annonce

Nyt akvarierum

- Jeg plejer at stå på Vorbasse Marked, men nu er der ikke lige marked i år, så nu laver vi det her, siger Jens Jørgensen.

Han håber på at det kan blive en succes, og bliver det tilfældet, så er det ikke utænkeligt, at der bliver marked på Klausholmvej 8 en gang om året.

Jens Jørgensen har i flere år drevet en dyrehandel i Tarm og den kører han ved siden af, at han bygger om og udvider sin mini zoo og butik i Filskov.

- Jeg håber da, at folk stille og roligt opdager, at det også er en mini zoo, og der er faktisk stille og roligt begyndt at komme folk her. Det kan være markedet kan være med til at få det skudt lidt i gang hen over sommeren, siger Jens Jørgensen.

Noget af det helt nye på stedet er akvarierummet på første sal, som åbnede i starten af december sidste år.

- Det var noget, der rykkede. Og der kommer endnu flere akvarier op. Måske også reptiler, siger Jens Jørgensen.

Du kan læse mere om Jens Jørgensen og dyrene i Ugeavisen Grindsted.

Verdens mindste ræve kan også ses i Jens Jørgensens mini zoo. Foto: Jan Kronvold

Dyrenes Verden i Filskov

  1. Dyrenes Verden en kombineret dyrehandel og mini zoo med eget opdræt af mange eksotiske dyr.For et beskedent beløb har man mulighed for at gå en runde og se alle dyrene.
  2. Danmarks største fuglevoliere ligger hos Dyrenes Verden. Her kan man gå en tur  på stien, som er omkring 160 meter lang.
  3. Dyrenes Verden ligger på Klausholmvej 8 i Filskov. Åbningstiderne er: Mandag, onsdag og torsdag fra klokken 12.00 til klokken 17.00 og lørdag fra klokken 15.00 til klokken 18.00.
  4. Dyrenes Marked foregår fredag den 23. juli, lørdag den 24. juli og søndag den 25. juli mellem klokken 12.00 og klokken 18.00.
  5. Der er gratis entré til markedet, og for et beskedent beløb kan man komme ind i zoo-afdelingen.
Der er både små og store dyr at se på i Dyrenes Verden i Filskov. Foto: Jan Kronvold
Også kænguruer er der i Filskov. Foto: Jan Kronvold
Denne ara kommer fra et cirkus og ønsker hele tiden alle et godt nytår fra sit bur i det store voliere. Foto: Jan Kronvold
Hos Dyrenes Verden i Filskov har Jens Jørgensen Danmarks største fuglevoliere, der er over 160 meter langt med fugle og andre dyr. Foto: Jan Kronvold


Det tager tre timer at fodre dyrene hver morgen. Dertil kommer så også rengøring

Jens Jørgensen, Dyrenes Verden



Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Derfor er det vigtigt, at VB fik sit første point

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stopper i politik: Den squaredansende tømrer takker af

Erhverv For abonnenter

Efter deltagelse i Løvens Hule: Mutebox trodser 2020-rutchebanetur og runder millionen

Erhverv

Bank undrer sig: Flere kontanter er i omløb selv om færre hæver penge

Vejle Boldklub

VB-træneren tilfreds med uafgjort mod mestrene: Fremgangen fortsætter

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB's brasilianske troldmand var den bedste mod Brøndby - flere gjorde det godt

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Navne For abonnenter

Lokalredaktøren anbefaler: Disse inspirerende mennesker bør du læse om

Vejle Boldklub

Se højdepunkterne: VB overkom chokstart og hentede fortjent point mod mestrene i vild kamp

Sport

Se triumfen i billeder og video: Rindoms vilde rutsjebanetur endte med guld

Danmark

Boligjagten er gået ind: Det skal du huske, når du skal flytte nærmere dit studie

Hedensted For abonnenter

To haveejere går hver sin vej til biodiversitet: Det værste er haver kun med græs

Billund

23-årige Mathias har optimeret sine vaner og soverutiner: - Jeg kan mere som selvstændig, når jeg har det godt

Annonce