Annonce
Erhverv

Jeppe og Mads står bag nyåbnet Fuglholt Biler i Grindsted

Jeppe Lindbjerg Fuglsang, til venstre, og Mads Damholt satser på nyere brugte fortrinsvis tyske bilmærker. Foto: Martin Ravn
Jeppe Lindbjerg Fuglsang og Mads Damholt har netop åbnet bilforretningen Fuglholt Biler i Nørregade 61, der især satser på nyere tyske bilmærker i familieklassen.
Annonce

Grindsted: Der er igen kommet liv i lokalerne og på gårdspladsen i Nørregade 61, hvor der for snart mange år siden lå en servicestation med tilhørende kiosk.

Det er 30-årige Jeppe Lindbjerg Fuglsang og 24-årige Mads Damholt, der netop har åbnet et nyt bilhus, Fuglholt Biler, der især har fokus på nyere tyske bilmærker i familieklassen i en prisklasse på mellem 150.000 kroner og 400.000 kroner.

- Vi vil have en 15 til 20 biler på lager i starten. Hovedparten af de biler, som vi får på lager, importerer vi selv fra primært Tyskland og lidt fra Sverige. Man kan få mere udstyr for pengene ved at importere bilerne selv, fortæller Jeppe Fuglsang.

Parret satser meget på at få biler hjem på bestilling fra kunderne, og Jeppe og Mads kan få de biler hjem, som kunderne gerne vil have.

Der er ingen af dem, der er udlærte mekanikere, og i første omgang bliver der heller ikke ansat en sådan.

- Den kosmetiske klargøring af bilerne klarer vi selv. Vi har så valgt at få den mekaniske klargøring klaret ude i byen, fortæller Jeppe Fuglsang.

Mads Damholt, til venstre, og Jeppe Lindbjerg Fuglsang har begge en fortid hos Østergaard Automobiler i Grindsted. Nu har de startet deres egen bilforretning. Foto: Martin Ravn
Annonce

En drøm for begge

De har begge en fortid hos Østergaard Automobiler, og deres drømme begyndte for alvor en dag, hvor Mads Damholt for sjov sagde til Jeppe Fuglsang, at de bare kunne starte selv.

Det var i efteråret 2019 og derfra er det gået ret stærkt.

- Vi havde flere forskellige lejemål i kikkerten inden vi fandt det her i Nørregade. Det er et fint sted at starte, siger Mads Damholt.

I anledning af Fuglholt Bilers åbning er der reception i Nørregade 61 fredag den 28. februar fra klokken 14.00 til klokken 18.00.

Mads Damholt, til venstre, og Jeppe Lindbjerg Fuglsang har begge en fortid hos Østergaard Automobiler i Grindsted. Nu har de startet deres egen bilforretning. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lyt med: For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Vejle Boldklub For abonnenter

VB tog point mod FCK, men en anden ting er næsten vigtigere

Vejle

Bekymring breder sig på lærerværelserne: Vejle-lærere kan ikke overholde afstandskravene

Annonce