Annonce
Erhverv

Jerlev Kro glæder sig over god lokal opbakning

Hos Jerlev Kro er indehaver Steffen Nielsen glad for den lokale opbakning til hans dagens ret ud af huset i en hård tid, hvor kroen er tvunget til at holde lukket for gæster. Arkivfoto: Mathilde Bech

Jerlev: Det er ikke let at drive en restaurant eller kro disse dage, hvor frygten for smittespredning af coronavirus gør, at alle restaurationer skal være lukket for gæster.

Det gælder også for Jerlev Kro, der i marts, april og maj har fået 37 aflysninger på arrangementer. Heldigvis mærker kroens indehaver Steffen Nielsen en god lokal opbakning i form af bestillinger af mad ud af huset.

- I weekenden lige efter, statsministeren lukkede Danmark ned, solgte vi 250 kuverter. Det er dejligt at mærke den opbakning, siger han.

Der bliver solgt lidt færre menuer ud af huset nu, da Steffen Nielsen har valgt at sende alle ansatte hjem for nu.

- I denne uge kører jeg med en dagens ret mandag til onsdag og så skærtorsdagsmenuen torsdag. Her til aften har jeg allerede bestillinger på 40 gange stjerneskud, som jeg først annoncerede i går. Og jeg kan højst tage 10 mere ind, fortæller Steffen Nielsen mandag formiddag.

Hvis interessen for mad ud af huset fortsætter, regner han med at tilbyde en dagens ret mandag til torsdag i næste uge også.

- Jeg tager det uge for uge og ser, hvordan det går, siger Steffen Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lyt her: Erling Fjeldsted kaster op to gange hver nat - du må ikke begå samme fejl som mig

Annonce