Annonce
Vejle

Jesper hænger syv kilometer julebelysning op hvert år: Han giver et stjernegodt råd til vejlenserne

Tirsdag middag satte Andreas Thoustrup den diodefyldte stjerne op i toppen af juletræet på Banegårdspladsen. I alt monterer projektlederen 336 stjerner rundt i guirlander, juletræer, gadelygter og rammer i Vejle, Egtved og Børkop. Foto: Mette Mørk
Ewii Teknik hænger i disse dage 149.400 lysende dioder op på gader og juletræer i Vejle, Børkop og Egtved. Den vigtigste øvelse venter ved nedtagningen.
Annonce

Vejle: De store juletændingsarrangementer i Vejle, Børkop og Egtved er ramt af corona.

I Vejle er det normalt børnene, der sammen med julemanden tæller ned, når julebelysningen på gågaden og på Rådhustorvets træ skal tændes.

Men julelysene i guirlanderne tværs over gågaden har lyst den seneste uge, og i både Børkop og Egtved er juletændingsseancerne helt aflyst.

Det spiller ind på den traditionsrige opgave, som Ewii Teknik og projektleder Andreas Thoustrup løser hvert år op til jul.

- Da de store tændingsevents er aflyst, tænder vi lysene, når vi sætter dem op. Derfor giver vi lidt tidligere julestemning i år, end vi normalt gør, for vi hængte belysningen op på gågaden i Vejle allerede i forrige weekend, siger Andreas Thoustrup.

Annonce

Julemusik i ørerne

Tirsdag middag er turen kommet til det store juletræ på Banegårdspladsen.

Projektlederen står i en liftkurv for at installere stjernen i toppen af træet, og for at bringe ham i den rette stemning strømmer julemusik ud af hans trådløse høretelefoner.

I modsætning til de fleste juletræer hjemme i stuerne, hvor lyskæderne typisk bliver trukket flere gange rundt om træet, hænger lyskæderne på de høje træer på Rådhustorvet og Banegårdspladsen lodret ned. Foto: Mette Mørk

Neden for liften arbejder hans kollega Jesper Therkelsen med at forbinde de forskellige kæder, der skal sættes fast med strips i toppen af træet og løber ned langs grenene mod pladsens kinesiske granit.

Annonce

Fra midtbyen til Exxit 59

Avisen har sat projektlederen til at regne på, hvor mange lysende dioder der tændes, og hvor langt alle lyskæderne når, hvis det hele lægges sammen.

Andreas Thoustrup har et A4-ark med tal på alle de kæder, dioder, stjerner, guirlander, rammer og stokke, som de to mand installerer i de tre byer.

Jesper Therkelsen har de seneste syv år haft det som en fast tilbagevendende opgave at sætte julebelysning op i Vejle, Egtved og Børkop, mens Jelling og Give selv får løst den opgave. Foto: Mette Mørk

Sammenlagt bliver det til 149.400 dioder i de mange lyskæder, som samlet når en længde på godt 7,1 kilometer.

Det svarer til, at en strækning fra Rådhustorvet ud til transportcentret på Exxit 59 bliver udstyret med én lang lyskæde.

Annonce

Et godt råd til vejlenserne

Vejle Kommune har al sin belysning opmagasineret i Ewiis lager på Norgesvej, og Andreas Thoustrup har et godt råd til alle de vejlensere, der enten er færdige med eller skal til at hænge lyskæder op på juletræer, altaner og gelændere.


Sørg nu for at være omhyggelig med at lægge kæderne sammen, så de ikke filtrer og slår knuder, selvom du tænker, at jeg først skal bruge dem igen om et år.

Andreas Thoustrup, projektleder, Ewii Teknik


- Det er mere et råd til den dag, man skal pille sine lyskæder ned igen, for nedtagningen er det vigtigste. Sørg nu for at være omhyggelig med at lægge kæderne sammen, så de ikke filtrer og slår knuder, selvom du tænker, at jeg først skal bruge dem igen om et år. Vi sætter en strip om vores kæder, så sker det ikke, siger projektlederen og fisker endnu en kæde til træet op fra en af de store murerbaljer.

Annonce

Fylder fire containere

De to Ewii-folk bruger fem arbejdsdage på at fuldføre mission "spred julehygge" på rundturen til Børkop, Egtved og Vejle, og alene de 96 genbrugelige guirlander til Vejles gågade fylder fire 12 fod store containere, når de ligger på lager.

149.400 dioder sørger Ewii Teknik for at sætte strøm til i de tre byers lyskæder. Foto: Mette Mørk

- Til næste år kan det være, at det bliver helt nye guirlander. For de nuværende er ved at være lidt møre, og derfor overvejer Vejle Kommune at købe nye, fortæller Jesper Therkelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Million-rokade ryster Vejles skoler:  Nogle skoler scorer kassen - specialeleverne er de store tabere

Billund For abonnenter

Hun røg ud af byrådet: Ruth vil stadig sidde for bordenden

Annonce