Annonce
Danmark

JFM-kamp mod Facebook følges tæt af andre mediehuse

Alex Nielsen, direktør og chefredaktør for Mediehusene Midtjylland, eksperimenterer også med nye, lokale nyhedsmedier og udelukker ikke et samarbejde med Jysk Fynske Medier. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nyheden om, at Jysk Fynske Medier vil bekæmpe nyhedsørkener med en stribe nye lokalmedier, vækker opsigt i andre mediehuse. De skal nu overveje, om de vil samarbejde med Jysk Fynske Medier i kampen mod Facebook.

Medier: Mandag satte Jysk Fynske Medier, udgiveren af denne avis, mediedagsordenen med nyheden om, at der skal åbnes helt nye, ultralokale medier på steder, der ellers kunne udvikle sig til nyhedsørkener.

Det sker i første omgang i kommunerne Skanderborg, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs samt i en række bydele i Aarhus og København, herunder på Amager.

Her er der begrænset journalistisk dækning af de lokale nyheder i dag, og det overlader nyhedsstrømmen til blandt andre udenlandske tech-giganter som Facebook.

Annonce

Invitation til medier

Men Jysk Fynske Medier vil ikke åbne nye medier uden for de områder, hvor mediekoncernen i forvejen er til stede, og derfor inviteres andre mediehuse til at samarbejde om at udrydde nyhedsørkener andre steder i landet.

- Det er ikke en kamp mod kolleger i mediebranchen. Det er en direkte kamp mod tech-giganterne for at sikre demokratiet, og derfor inviterer vi også andre medier til at samarbejde med os. Man kan sagtens - ja vi bør være flere sammen om at udvikle sådan en forretning, sagde Jesper Rosener, administrerende direktør i Jysk Fynske Medier, til Avisen Danmark mandag.

Annonce

Spændende nyhed

Hos Mediehusene Midtjylland, der udgiver Herning Folkeblad, Midtjyllands Avis og Skive Folkeblad, vækker nyheden opsigt.

Her lanceres nye medier

Jysk Fynske Medier vil inden for de kommende måneder åbne nye, digitale betalingsmedier i følgende områder: 

Lokale nyhedsmedier:

  • Skanderborg
  • Favrskov
  • Norddjurs
  • Syddjurs
  • Aarhus
  • København

Lokale erhvervsmedier

  • Odense
  • Aarhus
  • Esbjerg
  • Trekantområdet

- Basalt set er vi meget enige i, at de seriøse danske mediehuse skal gå en vej, hvorpå der står respekt om den redigerede kvalitetsjournalistik og hvor der heraf følger en nødvendig betalingsvillighed, siger Alex Nielsen, administrerende direktør og chefredaktør i Mediehusene Midtjylland.

Han mener, at nyheden fra Jysk Fynske Medier ”ser meget spændende ud” og fortæller, at hans eget mediehus selv eksperimenterer med en digital søndagsavis i Herning og Silkeborg og snart er på vej med lokale sites i flere områder i samme format.

Annonce

Skibet skal til søs

Alex Nielsen udelukker ikke et samarbejde med Jysk Fynske Medier, men kender endnu ikke nok til konceptet.

- Nu skal vi lige se skibet stikke til søs først, siger han.


Basalt set er vi meget enige i, at de seriøse danske mediehuse skal gå en vej, hvorpå der står respekt om den redigerede kvalitetsjournalistik og hvor der heraf følger en nødvendig betalingsvillighed.

Alex Nielsen, direktør og chefredaktør, Mediehusene Midtjylland


I Nordjylland står chefredaktør Karl Erik Stougaard, Nordjyske Medier, også klar til at se nærmere på en invitation til samarbejde fra Jysk Fynske Medier.

- Ethvert forsøg på at styrke den lokalt forankrede journalistik fortjener anerkendelse, og jeg håber, at Jysk Fynske Medier med det nye initiativ kan bidrage til at imødegå etableringen af nyhedsørkener i Danmark, siger Karl Erik Stougaard.

På Sjælland ønsker Jens Nicolaisen, administrerende direktør i Sjællandske Medier, ikke at kommentere en invitation fra Jysk Fynske Medier, før han har set den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce