Annonce
Danmark

Jim Lyngvild om Radio 4: - De skal hele tiden lade jorden brænde under sig

Jim Lyngvild har lyttet til "Radio4 Morgen". Her kommer med sin umiddelbare vurdering af den nyetablerede radiokanal. Arkivfoto: Søren Gylling/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.
Den 40-årige forfatter, modemand og iværksætter Jim Lyngvild har lyttet til Radio 4. Her kommer han med dommen over morgenprogrammet "Radio4 Morgen", som den aarhusianske radiostation udsendte mandag d. 4. november.

Hvad har du lyttet til på Radio 4?

- Jeg har lyttet et par timer til morgenfladen – ”Radio4 Morgen”, som jeg har fået et godt billede af i forhold til indhold og form. Der var noget rumklang undervejs, der virkede lidt forstyrrende, men mon ikke de kommer det problem til livs med tiden. Hvad synes du om programmet? - Jeg vil give det fire ud af seks stjerner. Programmet var langt mere nede på jorden end den morgendækning Radio 24/7 havde, som nogle gange blev lidt for kulturelitær. Det var tydeligt, at Radio4-værterne gjorde en dyd ud af gøre det folkeligt og forståeligt, mens de prøvede, at få nuancer fra hele landet på deres historier. Det gav programmet en god nerve i nyhedsdækningen og vækkede min interesse ganske hurtigt. - En af svaghederne var telefonlyden. Der var lidt for meget af den og kvaliteten var svingende. Jeg ved, at der findes apps, der kan gøre autenticiteten og lyden bedre, når der er gæster igennem på linjen. Alternativt må man gøre en ekstra indsats for, at få gæsterne i studiet i stedet for.Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Det kan jeg helt sikkert. Vi skal lige give dem muligheden for at vise, hvad de kan. Jeg håber der kommer nogle programmer med både hjerte og bid, som man kan podcaste. Det kunne eksempelvis være en ny Kirsten Birgit (Den Korte Radioavis - Radio 24/7), som kunne bidrage med lidt kant til sendefladen. De kommer jo til at konkurrere med Podimo og andre podcastmedier, men hvis de opfinder programmer, der kan vække min nysgerrighed og bevare en vis intimitet, tror jeg på projektet. - Radio 4 er jo startet op i en helt ny medievirkelighed og derfor skal de passe på med at læne sig for godt tilbage, som Radio 24/7 endte med at gøre. De skal hele tiden lade jorden brænde under sig, og hvis de gør det, er jeg slet ikke i tvivl om, at radiostationen bliver en stærk aktør på markedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce