Annonce
Egtved

John Skov har købt naboskoven: Nu udvider han værkstedet

John Skov vil bygge gavlen på det nuværende værksted sammen med den nye tilbygning, der giver plads til reparere flere biler. Foto: Kate Pommer. 
Når pladsen er trang i værkstedet, må man jo udvide, også hvis det kræver, at man køber nabogrunden, som John Skov fra Østergades Autoværksted har gjort.
Annonce

Egtved: Lige midt i Østergade har der i den seneste tid været flere lyde fra gummigeder og anlægsmaskiner end normalt, og det er ikke kun vejarbejdet i t-krydset, der har bidraget til det.

For også hos Østergades Autoværksted har der været gang i de store maskiner. John Skov mangler plads til sine mekanikere og har gjort det længe. Derfor har han købt nabogrunden, så han kan udvide det cirka 600 kvadratmeter store værksted med yderligere 300 kvadratmeter i en tilbygning.

John Skov har travlt med at reparere folks biler. Så travlt, at han har ansat en mekaniker mere, men der er ikke plads til en endnu en lift, der kan løfte de firhjulede op i den rette arbejdshøjde.

- Vi får hele tiden mere at lave, så jeg har ansat en syvende mand på værkstedet, men det er der faktisk ikke plads til, siger John Skov.

Annonce

Fra skov til værksted

Lige nu er der syv lifte til at løfte Audi'er og folkevogne op på, som er de mærker, som værkstedet er specialiserede i.


Vi mangler i den grad plads, og vi skulle nok have været gået i gang for et år eller to siden med at udvide.

John Skov


- Vi mangler i den grad plads, og vi skulle nok have været gået i gang for et år eller to siden med at udvide, siger John Skov.

På den nyerhvervede grund var der en mindre skov, som nu er ryddet til fordel for grus og en markering af, hvor den nye bygning skal stå. Her bliver der også plads til en udvidelse af parkeringspladsen. Det kommer dog ikke til at gå så hurtigt med byggeriet, som ventet.

- Jeg havde da håbet, at det kunne stå færdigt til jul, men det bliver jo nok først en gang i det nye år, siger han.

John Skov udvider Østergades Autoværksted i Egtved med 300 kvadratmeter.
Annonce

Vil fremtidssikre

Tilbygningen er ikke kun et spørgsmål om pladsproblemer, men også en form for fremtidssikring. Der kører flere el- og hybridbiler på vejene, som John Skovs mekanikere allerede er efteruddannet i og klar til at reparere og vedligeholde, men med udvidelsen er der også mere plads til et område med fokus på de nye typer biler, som værkstedsejeren selv også kan fikse, og som kræver andre arbejdsgange.

- Jeg vil gerne være med i det hele og have den nødvendige viden, for jeg vil også altid kunne forklare kunderne, hvad vi gør med bilen, siger han.

Ikke alle kunderne er lokale.

- Vi har ikke kun kunder fra Egtved, men også folk, der kører langvejs fra, og også nogle fra København, der har tilknytning til området, og som så får lavet bil, når de er herovre. De føler, at de bliver set og får en langt bedre pris her, mener John Skov, der åbnede for 31 år siden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce