Annonce
Vejle

Jonas Frederik gav den gas med Gade

Jonas Frederik spillede Niels W. Gades Akvareller opus 19 og opus 57 samt sonate for klaver, opus 28 med passioneret indlevelse og følsomhed. Foto: Mette Mørk

Flot premiere på de klassiske sommerkoncerter på Vejle Kunstmuseum med pianisten Jonas Frederik i topform.

Vejle: Pianisten Jonas Frederik ved på forhånd godt, at det er "den forkerte Gade i Vejle", han skal spille denne torsdag eftermiddag ved premieren på årets klassiske sommerkoncerter.

Han siger det selv i velkomsten til koncerten i Utzonsalen på Vejle Kunstmuseum, hvor det ikke bysbarnet Jacob Gade, men Niels W. Gade, der er i centrum i anledning af 200-året for hans fødsel.

- Jeg har altid holdt af Niels W. Gades musik, måske fordi jeg er romantisk anlagt, og Niels W. Gade var en romantisk komponist. Nu giver vi den gas med Gade, siger Jonas Frederik og sætter sig ved flyglet.

Og så spiller han med passion og indlevelse Niels W. Gades Akvareller, opus 19 og Nye Akvareller, opus 57.

De klassiske sommerkoncerter i juli

Vejles Klassiske sommerkoncerter foregår i Utzonsalen på Vejle Kunstmuseum hver torsdag i juli klokken 16. Der er gratis adgang, men der skal hentes gratis billetter i receptionen på museet.Næste koncert er torsdag 13. juli med Sofie Elkjær Jensen (sopran) & Jonas Frederik (klaver). På programmet er værker af Niels W. Gade.

Torsdag 20. juli er Jesper René (klaver) solist, han spiller værker af J. S. Bach. Finalen torsdag 27. juli tager Duo Salonesque Ian van Rensburg (violin) & Anne-Marie Meineche sig af med værker af blandt andre P. de Sarasate, F. Kreisler, F. M. Veracini og N. Paganini.

De klassiske sommerkoncerter er et initiativ fra komponisten og pianisten Willy Stolarczyks tid som kulturchef. Dengang var det amtsrådssalen på Vejle Rådhus, der var koncertsted. Koncerterne var så populære, at de voksede ud af rammerne og ind på Vejle Kunstmuseum, hvor de har været siden.

Pianisten havde Niels W. Gades kompositioner i fingrene efter mange timers øvning. Foto: Mette Mørk

Begejstret applaus

De smukke akvareller er velvalgte, vi er jo midt i Utzonsalens store særudstilling "Abstrakt hverdag" med Else Alfelts og Christian Finnes farverige malerier, som erfaring af verden. Jonas Frederik er i topform og spiller romantiske Gade med inderlig følsomhed og fin forståelse for temposkift og styrke i de musiske akvareller.

Han lader sig ikke distrahere af lydmæssige gener fra hylende høreapparater eller en sms, der tikker ind på en mobil, som alligevel ikke blev slukket før koncerten.

Han spiller, så det er en fryd. Og han spiller også Gades Sonate for klaver, opus 28, før han tager imod publikums begejstrede applaus.

Alle rejser sig for at tilkendegive deres anerkendelse og beundring for hans indfølte præstation.

Jonas Frederik har humoristisk sans nok til at lave lidt sjov med, at han skal give sig selv blomster!

Koncertens finale er "Aprilsvise" eller "Grøn er vårens hæk", som Gade har komponeret musikken til. Og da undrer det mange, at pianisten behøver noder, når han nu har spillet de tre store værker uden en node i nærheden. Men sådan er det bare.

- I skal ikke forvente at høre mig synge, jeg håber derimod at få hjælp af jer, siger han. Og det får han selvfølgelig i et stort lyrisk kor som tak fra et lydhørt publikum.

Der var udsolgt til premieren på årets første klassiske sommerkoncert, og publikum var begejstrede for Jonas Frederiks fortolkning af Niels W. Gades kompositioner. Foto: Mette Mørk
Pianisten Jonas Frederik byder velkommen til årets første sommerkoncert i Utzonsalen på Vejle Kunstmuseum, før han sætter sig til flyglet og spiller. Foto: Mette Mørk
Utzonsalen var fyldt med et lydhørt publikum, der gav Jonas Frederik stående applaus. Foto: Mette Mørk
Annonce
Erhverv For abonnenter

Se video: Oversergenten Johan giver de unge IT-folk og direktøren sved på panden: 'De skal ikke have diabetes, når de har rundet 30 år'

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Nu pilles dødsdømte ejendomme ned: De må vige pladsen for 110 spritnye lejligheder i midtbyen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Erhverv

Superbrugsen lukker på grund af skadedyr: Det er ikke første gang, det er sket

Alarm 112

Han slingrede gennem landsbyen: Nu vil politiet tage hans bil

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Hedensted For abonnenter

Jeannie kan ikke komme forbi med sin ladcykel: -Stop med at parkere på cykelstien

Vejle Boldklub For abonnenter

VB står til at miste en helt central brik: Midtbanespillers exit gør kun gavn ét sted

Give

Han troede ikke sine egne øjne: Mand i pensionsalderen bliver pludselig millionær

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Vejle For abonnenter

Sælger tjener over en million på boligsalg: Her er ugens bolighandler i Vejle

Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Alarm 112

Kraftig blæst på Vejlefjordbroen: Passer ikke med vindfølsomme køretøjer

Annonce