Annonce
Danmark

Journalistisk legende: Den fornemste repræsentant for 'Løgnepressen' taler i Vejle

Bob Woodward er i sit 76. år stadig aktiv som assisterende redaktør på Washington Post, hvor han har været ansat siden 1971. Foto: Chris Usher/Reuters
Avisen Danmark har talt med den verdenskendte journalist Bob Woodward, præsident Nixons banemand - blandt andet om, hvordan vi kan genskabe tilliden til en fri presse. Lørdag 8. juni besøger han Vejle Musikteater.

Løgnepressen: Siden milliardæren Donald Trump for snart tre år siden blev nomineret som republikansk præsidentkandidat og siden valgt som USA's 45. præsident, har han ikke forsømt en lejlighed til at lægge journalister og medier for had.

Alle kritiske artikler og bøger bygger på løgne - eller "fake news", som præsidenten plejer at tweete.

I Danmark har en politiker som Rasmus Paludan kopieret taktikken. Forleden kunne lyttere til P1-programmet "Orientering" høre Stram Kurs-lederen afvise domme, tilhold og chikane mod politifolk som løgne viderebragt af intervieweren, der fik prædikatet "rød lejesvend fra Danmarks Radio".

Annonce

Vi skrev i store hele det, der senere førte til Nixons fald, før valget i 1972, og alligevel vandt Nixon 49 ud af 50 stater ved valget. Folk stolede ikke på vores artikler.

Bob Woodward

Respekt trods lav tillid

Journalisters troværdighed har altid ligget på niveau med brugtbilforhandleres og ejendomsmægleres i de årlige tillids-barometre.

Men respekt har der trods alt været for fakta præsenteret sort på hvidt eller i levende billeder og lyd. Pressens rolle som en slags fjerde statsmagt har været almindeligt anerkendt. Og i den sammenhæng har få opnået større anerkendelse end Watergate-journalisten Bob Woodward.

Sammen med sin makker Carl Bernstein skrev han i starten af 1970'erne de hundredvis af artikler, der i sidste ende var med til at fælde USA's præsident Richard Nixon.

Siden er priserne regnet ned over Bob Woodward, men det har ikke forhindret Donald Trump i at affærdige ham som svindler. Det skete senest i forbindelse med bogen "Fear - Trump in the White House", som den 76-årige assisterende chefredaktør på Washington Post turnerer verden rundt med og fortæller om i disse måneder.

Selvransagelsens vej

Problemet er ikke så meget, hvad Donald Trump eller for den sags skyld Rasmus Paludan mener. Det afgørende er, at de har fået en del af folket med sig i en overbevisning om, at der eksisterer en sammensværgelse mellem eliten og medierne.

Derfor var det naturligt at bede om Bob Woodwards vurdering af tillidskrisen, da avisen Danmark for nylig fik lejlighed til at interviewe ham i anledning af hans besøg på Vejle Musikteater lørdag 8. juni.

På spørgsmålet om, hvorvidt gennemsnits-amerikaneren stoler på medierne i disse år, svarer han:

- Tilliden er helt sikkert lav. Vi er nødt til at gå den pinefulde selvransagelses vej. De sociale medier og har vækket så mange følelser - og det er ikke nyttigt. Jeg har selv været nødt til at genoverveje min arbejdsproces, da jeg skrev bogen. Besøge folk igen og igen og få dokumentation i så høj grad som overhovedet muligt - den bedste version af sandheden, som vi kalder det.

Bob Woodward

Fulde navn: Robert Upshur Woodward

Født: 26. marts 1943 i Geneva, Illinois, USA

Opvækst: Vokset op i Wheaton - en forstad til Chicago - som søn af en kendt advokat. Umiddelbart var det planen, at han skulle følge i faderens fodspor, men han fik i stedet en bachelorgrad i historie og engelsk litteratur i 1965.

Journalistisk karriere: I 1970 fik den 27-årige Woodward et 14-dages praktikophold på Washington Post. Ingen af hans artikler blev trykt, men redaktørene så potentiale og gav ham et job på en ugeavis i Montgomery. Året efter fik han tjansen som politireporter på Washington Post, og det var i den egenskab, han hørte om indbruddet i Det Demokratiske Partis hovedkvarter i Watergate-bygningen.

Watergate-historierne, der i sidste ende var med til at fælde præsident Nixon, indbragte ham, avisen og makkeren Carl Bernstein en Pulitzerpris i 1973. Siden blev han forfremmet til assisterende redaktør, men skrev sideløbende bøger.

I 2002 blev det til endnu en Pulitzerpris - denne gang for Washington Posts afdækning af følgerne af terrorangrebet 11. september.

I sin karriere har han skrevet artikler og bøger om otte præsidenter - senest bogen "Fear: Trump in the White House".

Kilde: Encyclopaedia Britannica

Pas på tonen

Grundig research er ifølge Bob Woodward kun en del af formlen. Journalister skal også tænke over tonen i deres artikler. Den skal ikke være aggressiv. Som han udtrykker det:

- Vi er nødt til at lytte til den store forfatter Graham Greene, der engang sagde: "Lad være med at foragte din fjende. Din fjende eller de mennesker, du er uenig med, har en sag". Det, han mente, var, at du ikke absolut behøver at være enig i sagen - men du skal forstå den og bruge tid på at lytte - og vi har nok ikke lyttet nok.

- Vi har et produkt, som folk er mistænksomme over for - derfor skal vi gøre det bedre, og den eneste måde er bedre og klarere journalistik. Det betyder ikke, at du ikke skal være hård. Du skal være hård og aggressiv - men selve tonen i reportagen er utrolig vigtig.

Bogen "Fear - Trump in the White House" udkom på den skæbnesvangre dato 11. september sidste år. Bogen har allerede solgt betydeligt mere end Bob Woodward og Carl Bernsteins bog om Nixons fald, "Alle Præsidentens Mænd". Foto: Shannon Stapleton

Troede ikke på Watergate

- Så du tror på, at vi har en chance - selv i det mediebillede, vi ser i dag med historier, der florerer i de sociale medier?

- Ja - men det bliver hårdt. Da vi dækkede Watergate i 1972, var vi meget unge, 28 og 29 år. Folk troede ikke på vores historie. Vi skrev i det store hele det, der senere førte til Nixons fald, allerede før valget i 1972, og alligevel vandt Nixon 49 ud af 50 stater. Folk stolede ikke på vores artikler. Senere, da der var undersøgelser, og de hemmelige båndoptagelser kom frem, viste de, at vores dækning faktisk var konservativ og tilbageholdende sammenlignet med den kriminalitet, der blev afsløret.

Bob Woodward (tv.) og Carl Bernstein var ganske unge reportere, da de i starten af 1970'erne skrev de artikler, der siden bragte præsident Nixon til fald. Foto: Jonathan Ernst/Reuters

Trump-tilhængere tror mig

- Du siger altså, at mistillid til medier ikke er en ny ting - men er den blevet større?

- Det er svært at sige. Det er nogle af Trumps gentagne pointer: fake news media, folkets fjende og så videre. Jeg kan ikke lide det. Jeg ville ønske, at det ikke var en del af dialogen - men vi er nødt til at klare det og ikke gå i forsvar eller være følelsesladede - vi skal bare gøre vores arbejde.

Bob Woodward brugte to år på at skrive sin seneste bog. Og her var han om muligt endnu mere grundig med dokumentationen end tidligere.

- Jeg fandt al mulig ny information. Ved at læse mødenotater, dagbøger og interne dokumenter fra blandt andet Det Nationale Sikkerhedsråd. Hvis du bruger tid og udvikler tillid til dine kilder, kan du gøre dit produkt mere troværdigt. Jeg har mødt folk, der er loyale Trump-tilhængere, som har læst bogen. Og selv om det er et meget kritisk portræt, oplever de, at den beskriver sandheden.

Afslørende detaljer

- Trump-bogen bygger på anonyme kilder - og det gælder hele din karriere. Hvad betyder det for troværdigheden. Hjælper det?

- Det mener jeg, fordi det, jeg skriver, bliver bekræftet. Jeg skrev om forsvarsminister Mattis indsigelser mod Trumps syn på militære alliancer - og når man senere læser hans afskedsbegæring, er den næsten taget ud af min bog.

- Kilderne er måske anonyme, men omstændighederne og begivenhederne er ikke. Jeg skriver "klokken 5.45 tirsdag 18. juli mødtes følgende personer i stabschefens værelse". Det er ikke kun en person, der siger noget. Det er mødeprotokol og notater, der fortæller detaljeret, hvad der skete.

- Når jeg i åbningsscenen beskriver det dokument, som Gary Cohen - Trumps senior økonomiske rådgiver - fjerner fra præsidentens skrivebord i Det Ovale Kontor, fortæller jeg, at det blå chartek, han lægger dokumentet i, bærer navnet "Keep".

- Det er den bedst opnåelige version af sandheden - og bogen har jo solgt mere end to millioner kopier. Det er tre gange mere end nogen anden bog, jeg har skrevet - inklusive "Alle Præsidentens Mænd" (bogen om Watergate, red.) - og den har kun været ude i et år.

Mistet kontakten

- Vi journalister hører indimellem beskyldningen, at vi lever i et elfenbenstårn. Er vi ude af trit med vores læsere?

- Ja - det tror jeg, vi ofte er. Jeg bebrejder mig selv og andre, at vi ikke forstod den vrede og frustration, folk følte. Vi skal altid være bedre til at rejse ud i landet og banke på døre. Vi har meget at arbejde med for at gøre vores produkt bedre. Men jeg tror, at vi har evnen til at gøre det.

- Der er skrevet meget glimrende om Trump i min avis og i Wall Street Journal og New York Times. Og vi har brug for mere. Det er svært at være tålmodig - men det er vi nødt til at være.

Frygter skjult regeringsførelse

- Hvis du kunne sætte alle journalistiske kræfter på en historie - hvilken ville du så gå efter?

- De beslutninger, Trump træffer. Hvad han er i gang med. Det er min største bekymring. Når jeg står op om morgenen, er min første tanke - hvad skjuler banditten?

- Min værste frygt er skjult regeringsførelse - og det gælder for alle præsidentskaber. Der er altid hemmeligheder, der skal findes og afsløres. Det er essensen i demokrati. Helt overordnet er ting hemmelige, fordi politikere på begge sider gemmer ting og tænker, at folket ikke kan tåle sandheden om, hvad der sker. Det passer ikke. Der er brug for mere gennemsigtighed.

The Donald Risk

Bob Woodward henviser til et afsnit i bogen, hvor han afslører, at Trump var ved at udsende et tweet om, at USA ville hente alle hustruer og familiemedlemmer til de 28.000 amerikanske militærfolk i Sydkorea hjem til USA.

Ad bagveje fik staben i Det Hvide Hus en advarsel fra en nordkoreansk regeringskilde om, at en sådan handling ville blive betragtet som et tegn på, at en krig var umiddelbart forestående.

- Og det lykkedes at forhindre tweetet i at blive sendt. Men da Donald Trump var forretnings-mogul i New York, talte man i forretningskredse om "The Donald Risk". Nu er den flyttet til Det Hvide Hus.

Over 10.000 løgne

- Du var med til at vælte en præsident, fordi han beviseligt løj. I Europa undrer vi os over, hvordan Trump kan blive siddende på trods af, at han ifølge din egen avis' opgørelse har løjet eller vildledt over 10.000 gange.

- Ja - men han har en masse støtte og er meget aggressiv. Det er ikke desto mindre forbløffende, og vi er nødt til at skrive om det. Alt afhænger af, hvad man kan bevise i forhold til, hvad Trump foretager sig som præsident. Hvad han har gjort. Men måske findes der båndoptagelser, som dukker op. Hvis du kan fortælle mig, hvad vi kan finde af beviser, skal jeg fortælle, hvordan Trumps præsidentperiode ender.

Fremtiden vil overraske

- Kan I gentage, hvad I gjorde i 1970'erne?

- Hvem ved? Jeg tror, at det er et spørgsmål om fremtiden. Og den har jeg stor respekt for. Den indeholder altid overraskelser - og vi kender den ikke.

Lyt til Bob Woodwards fortælling om afsløringerne

Annonce
Forsiden netop nu
VB

Montiels lynscoring sendte VB på sejrskurs

Annonce