Annonce
Kultur

Jubilæumskoncert er blevet til en julekoncert

Brande Amatør Orkester var senest i aktion på egen hånd i forbindelse med forårskoncerten i 2019, hvor dette foto stammer fra, og orkesteret har ikke været på scenen, siden det medvirkede ved musikskolen nytårskoncerter for snart to år siden. Arkivfoto: Mikael Lund
Brande Amatør Orkester holder en jubi-julekoncert 25. november.

Brande: Da Brande Amatør Orkesters traditionsrige forårskoncert var på programmet i april 2020, skulle koncerten samtidig bruges til at markere orkesterets 40-års jubilæum, men på grund af corona-restriktionerne lod det sig ikke gøre.

Siden har orkesteret i en længere periode ligget i dvale, og jubilæumsmarkeringen har ladet vente på sig, men nu skal det være: Torsdag 25. november skal Remisen i Brande fyldes med muntre toner under overskriften ”Jubi-julekoncert”.

I modsætning til forårskoncerterne udgøres det meste af repertoiret, som orkesteret har arbejdet benhårdt på at indøve siden 1. september, for størstedelens vedkommende – meget naturligt – af julesange, især i den lidt lettere genre. ”Snevalsen” får således selskab af flere numre fra musicals og Disney-tegnefilm samt klassikere som ”White Christmas”, ”Jingle Bell Rock” og ”Santa Claus is Coming to Town”.

Annonce

Trioen af solister fra den seneste forårskoncert i 2019, Jeanett Hollænder Larsen, Sebastian Glud Østergaard og Børge Toft, har fået genvalg, og de får vokal opbakning af koret Brande Swing Singers, der ligesom Brande Amatør Orkester ledes og dirigeres af Jan Glud Østergaard.

Han har også haft lidt at se til: Eftersom Brande Amatør Orkester aldrig har givet julekoncert i Brande før, har alle numrene skullet arrangeres fra bunden, forklarer han. I forhold til koret har opgaven været lidt lettere: Her er en del af repertoiret ”kendt stof”.

Har aldrig været flere

Efter genstarten har Jan G. Østergaard i øvrigt oplevet en pæn tilstrømning til amatørorkesteret, så det nu ikke kun er orkesterets alder, der har passeret 40 – det samme har antallet af musikere, og faktisk har man aldrig været flere end nu, oplyser kor- og orkesterlederen. De nyest tilkomne er primært blæsere, og geografisk set har orkesteret musikere fra en radius af omkring 30 kilometer omkring Brande, blandt andet fra Herning, Ikast, Give, Grindsted og Nørre Snede.

Jan Østergaard taler selv om ”André Rieu-effekten”, som ikke kun tiltrækker et bredt publikum til koncerterne, men også musikere til orkesteret. Udover repertoiret af ”glad musik” er også stemningen i orkesteret – det sociale liv – noget af det, der lokker folk til Brande for at spille musik, vurderer han.

Som noget nyt er Brande Amatør Orkester blevet lagt ind under Jan G. Østergaards tidligere arbejdsplads, Ikast-Brande Musikskole, der også står som medarrangør af jubi-julekoncerten, men orkesteret har bibeholdt sin egen bestyrelse.

– Vi har et rigtig godt samarbejde, fastslår orkesterlederen, som blandt andet peger på alt det tekniske omkring koncerten (lyd og lys) og omkring øvelokaler. Samarbejdet betyder også, at musikskolens elever – kvit og frit – kan få lov til at spille med i orkesteret for at se, om det er noget for dem.

Jubi-julekoncerten er Brande Amatør Orkesters første koncert, siden de medvirkede ved musikskolens nytårskoncerter i januar 2020, så det kribler gevaldigt for at komme på scenen igen:

- Vi håber, vi får det fyret af, siger Jan G. Østergaard – når det sidste ekstranummer er spillet, sender han orkesteret på juleferie.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ødelagt pullert gav fri adgang for ulovlig trafik, og Gunhild følte, at hendes seng stod på en motorvej: Derfor tog det månedsvis at få det fikset

Danmark

Ny smitterekord: Onsdagens coronatal er det højeste på et døgn under hele epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Stephanie frygter, at hendes morfar sidder fast eller glider i pløret: Nu er der kommet nyt grus på den udskældte plads ved testcentret

Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Alarm 112

Melding om lejlighedsbrand på Langelinie: Politi og brandvæsen talstærkt til stede

Billund

20-årige Chris bygger rækkehuse sammen med sin far: De er i gang med at bygge 34 nye i Billund

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Navne For abonnenter

Karen Beldring optrådte i Operaen med verdensnavnet Efterklang: - Jeg befinder mig godt i rollen som korsanger

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Hedensted

Ny pakkeløsning hos Min Købmand i Daugård: Tager imod Postnord-pakker fra både Hedensted og Løsning

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Vejle

Tirsdagens uhyggeligt høje smittetal er overgået: Smitten stiger med raketfart i flere vejlensiske sogne - og ét stort sogn står for hver 10. smittede

Annonce