Annonce
Egtved

Jubilæumssæson for idræt i dagtimerne

Bredsten: Idræt i Dagtimerne i Bredsten kan i år fejre 10 års jubilæum. Det sker med en ny sæson i Bredsten Hallen. Det foregår hver torsdag fra klokken 10 til 12. Første gang bliver torsdag 12. september.

Man begynder dagen med et kvarters opvarmning, og derefter kan deltagerne frit vælge den disciplin, de har lyst til. Det kan for eksempel være badminton, bedstevolley, petanque, stolefitness, spinning eller ryggymnastik.

Der er frisk frugt, når man møder ind, og dagen sluttes med kaffe, en sang eller to og hyggeligt samvær.

De to første gange er gratis. Med i kontingentet er der mulighed for svømning i Egtved onsdage fra klokken 12 til 13. /EXP

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce