Annonce
Kultur

Julekoncert med Hansen og Riis

Johnny Hansen fra Kandis og Sørens Riis er klar med tre julekoncerter, to i Restaurant Skyttehuset og en i Lindved Sognegård. PR-foto
Johnny Hansen fra Kandis spiller julen ind sammen med Søren Riis. Koncerterne finder sted i Restaurant Skyttehuset og i Lindved Sognegård.
Annonce

Vejle: Der bliver alligevel jul i både Restaurant Skyttehuset og i Lindved Sognegård, selv om corona-pandemien har sat en stopper for husenes julefrokoster og -arrangementer.

- Vi har i år måtte ændre på mange af vores arrangementer i både Skyttehuset og sognegården og begyndte derfor at planlægge nye ting for at kunne overholde corona-retningslinjerne,  forklarer restauratør Søren Riis, forpagter af Restaurant Skyttehuset.

Han oplyser, at de traditionelle julefrokoster i Restaurant Skyttehuset i år er ændret til gourmet-julefrokoster for små selskaber, uden buffet.

Musikalsk har det seneste år set sløjt ud for Søren Riis.


Da jeg spurgte Johnny, om han og jeg skulle give en julekoncert i Skyttehuset, var han straks med på idéen.

Søren Riis


Han er selv udøvende musiker, og som andre musikere oplevede han, at hans aftaler blev aflyst fra den ene dag til den anden.

Annonce

Tre koncerter

Det gjaldt således også for Søren Riis' gode ven, Johnny Hansen fra Kandis.

- Da jeg spurgte Johnny, om han og jeg skulle give en julekoncert i Skyttehuset, var han straks med på idéen. Vi har ikke gjort det før, men vi glæder os meget, siger Søren Riis.

Og noget tyder på, at idéen var god. D'herrer har således allerede tre koncerter på programmet. To af koncerterne, søndag 29. november i Restaurant Skyttehuset og en i Lindved Sogngård lørdag 5. december, blev udsolgt på få dage.

-  Vi har derfor aftalt en ekstra koncert i Skyttehuset søndag 29. november klokken 17.30, siger Søren Riis, der tilføjer, at der i skrivende stund er 18 billetter tilbage til denne koncert.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Annonce