Annonce
Kultur

Julen synges i møde i Spektrum i DGI Huset Vejle

Højskoleforstander Jakob Bonderup styrer igen slagets gang til DGI Husets sangaften 12. december. PR-foto

Vejle: Efter den store succes i fjor holder DGI Huset Vejle igen i år sangaften i december. Sangaftenen afvikles i Spektrum torsdag 12. december.

Det er højskoleforstander Jakob Bonderup fra Engelsholm Højskole, der sammen med DGI Huset igen kalder til sangaften med Højskolesangbogen.

DGI Husets direktør, Roland Christiansen, glæder sig til igen at synge sammen med op mod 1000 deltagere.

- Det afgørende er den følelse af fællesskab, som opstår på disse sangaftener. Lysten til at synge lyser ud af deltagerne, og stemningen er hver gang ubeskrivelig lys og positiv, siger han.

Jakob Bonderup vil sammen med Roland Christiansen lede sangaftenen. De har inviteret trompetist Jesper Riis til at spille med. Han har lokale rødder og bor i Bredballe.

Herudover deltager Jakob Bonderups hustru - Katrine Bonderup - på sin bratsch.

Entreen er 75 kroner ved forudbestilling, og 90 kroner i døren, men så er det også inklusiv kaffe og kage.

Fra klokken 18 og frem er det muligt mod forudbestilling at spise i restauranten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce