Annonce
Kultur

Julesang og messingklang - operakor og musikkorps

Den Jyske Operas kor (billedet) og Prinsens Musikkorps kan opleves i Vejle Musikteater tirsdag 17. december. PR-foto

Vejle: Under overskriften Julesang & Messingklang kan man opleve en koncert med Den Jyske Operas kor og Prinsens Musikkorps tirsdag 17. december klokken 19.30 i Vejle Musikteater.

Vejle skal for anden gang opleve den sceniske julekoncert med Den Jyske Operas kor og Prinsens Musikkorps.

Sidste år lykkedes det musikteateret at overtale Den Jyske Opera til at lave en lille turné med den populære julekoncert, som i 15 år har samlet fulde huse i Århus.

Også i Vejle blev koncerten modtaget med stor begejstring, og dirigenten var så letsindig at love, at de kom til Vejle igen næste år.

Musikteatret tog dem på ordet og glæder sig til programmet, som rummer gamle og nye danske og engelske toner for både kor og messingensemble. Også i år vil der være mulighed for, at publikum kan synge med på julesalmer i selskab med det store operakor og det smukt klingende messingensemble.

Dirigent ved koncerten er Simon Carrington. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce