Annonce
Livsstil

Elektrikeren René skruer op for juleshowet: Måske kan besøgende snart vælge musik og lys

Billedet er taget i 2016, men siden da er der sket meget. Alene i 2020 introducerede René Andersen fire nye Rudolf-figurer, en ny julemandskane samt en lysvæg. Arkivfoto: Kristian Isaksen
Siden 2008 har elektriker René Andersen pyntet sit hus med tusindvis af lysdioder, som danser i takt med julemusik, som han har valgt. Hvert år kommer der nye figurer og flere lys til. Og i år bliver det måske også muligt for de juleglade tilskuere at vælge, hvilken lyd- og lyssekvens de vil opleve, mens de holder foran René Andersens hus i Beldringe på Nordfyn.

I 2020 pyntede elektriker René Andersen sit hus på Lufthavnvej 71 med op med 52.000 lysdioder, da december stod for døren. Det var ikke nok, så i år opjusterer han til 75.000, og traditionen tro vil lysene hoppe og danse hen over tagryggen, gavlen og facaden i samme tempo som de julesange, René Andersen har besluttet sig for skal udgøre dette års jule-repertoire.

Selvom han har investeret i en endnu mere grandios lyssætning, end han havde sidste år, håber han ikke, at der vil opstå samme julekaos foran hans hus:

- Sidste år var det totalt kaos. Folk kunne ikke komme til julefrokost på grund af corona, og så kom de herop for at se mit hus i stedet. Der var køer på op til halvanden time, og folk råbte ad hinanden. Jeg håber ikke, at der kommer så mange i år, siger han.

Annonce

Det betyder dog ikke, at han ikke gerne vil have besøg, for hele pointen med at iklæde huset en julekappe af lys er at sprede juleglæde.

- Det skal få folk i god stemning. Det er da håbet, siger han.

Startede i 2008

Traditionen med at pynte op og få lysene til at danse i takt med musikken begyndte i 2008. For René Andersen er det en hobby - en tidsslugende en af slagsen.

I år bliver der meget mere smæk på de halvcirkler, som indgår i René Andersens juleudsmykning. Halvcirklerne går fra at have 384 dioder til 2400. Foto: René Andersen

- Det er sjovt at producere de forskellige sekvenser. Jeg bruger typisk 40-60 timer på en sekvens, som varer tre minutter.  Man lytter for eksempel efter trommer i et musikstykke og overvejer, hvad der så ske på huset, når man hører dem - hvordan lysene skal bevæge sig. Jeg har nogle små figurer, som gerne må se ud, som om de synger. Det handler om, at man skal kode lyset, og det kan jo godt tage lidt tid, inden man bliver enig med sig selv om, hvad der ser bedst ud, siger René Andersen.

Tusindvis af fynboer kører hvert år forbi elektriker René Andersens hus i Beldringe for at se, hvordan han har pyntet sit hus op. Lysdioder og musik går hånd i hånd i René Andersens juleshow på Lufthavnvej. Billedet er taget i 2016. Foto: René Andersen
Annonce

Skruer op for blusset

En af de nye ting, som René Andersen har puslet med det seneste år, er nogle halvcirkler, som står i hækken mod vejen. Sidste år var de beklædt med 384 dioder, men i år vil 2400 dioder blinke julen ind.

I år vil det muligvis også blive muligt for bilisterne, som lægger vejen forbi Lufthavnvej 71, at ønske den julesang med tilhørende lysshow, de gerne vil høre.

Det er sjovt at producere de forskellige sekvenser. Jeg bruger typisk 40-60 timer på en sekvens, som varer tre minutter. Man lytter for eksempel efter trommer i et musikstykke og overvejer, hvad der så ske på huset, når man hører dem - hvordan lysene skal bevæge sig.

René Andersen

- Jeg arbejder på at få lavet det sådan, at man fra hjemmesiden kan vælge den sang i programmet, man godt kunne tænke sig at høre, og så bliver det de sange, der får flest stemmer, der bliver vist først, lyder det fra René Andersen, som selvfølgelig har garderet sig mod lyseslukkere og drillenisser.

- Systemet bliver styret af gps-koordinater, så du kun kan stemme, når du er ved huset. Du kommer ikke til at kunne stemme hjemme fra stuen og på den måde lave ballade.

Fyns måske reneste julekanal finder man på 88,3 MHz. Arkivfoto: Kristian Isaksen

René Andersen har ligesom alle de andre år allerede brugt mange måneder på at forberede dette års lys- og musikshow, men han har ikke det endelige program klar endnu.

- Jeg kender ikke al musikken endnu. Programmet fra de seneste år fortsætter, og så er det jo sådan, at der gerne kommer en ny sang ind hvert år, og så er der noget andet, som ryger ud.

Annonce

Gør plads

For at lytte til musikken skal man indstille radioen 88,3 MHz. Det er også her, man får et verbalt rap over fingrene, hvis man holder forkert. Gør man det, lyder beskeden, at der er en bil, som holder forkert, og at lys og musik vil stoppe, indtil bilen er blevet flyttet.

Ifølge René Andersen er det noget elektronik, som registrerer, om bilerne holder forkert, og gør de det, bliver en fællesbesked sendt ud i æteren.

For at sikre at trafikken glider, fik René Andersen også sat et stor skilt op sidste år.

- Der står, at man ikke må holde midt på vejen. Det har hjulpet rigtigt meget, siger han og tilføjer, at den sidste uge op mod jul plejer at være helt gal. Derfor anbefaler han, at folk kommer i starten af julesæsonen og måske allerede fra 28. november, hvor han skruer op for lys og lyd på Lufthavnvej.

Juleshow i Beldringe

Julelyset lyser i takt til musik, som man kan høre, hvis man tuner sin bilradio ind på 88,3 MHz.

På hjemmesiden www.beldringejulelys.dk kan man finde kørsels- og brugsvejledning.

I år tændes julelyset 28. november. 

Adressen er Lufthavnvej 71, 5270 Odense N.

Annonce
Navne For abonnenter

Jeg så Phillips lille hjerte blinke, men en måned efter var alt forandret: Vi er mange, der mister et barn, før det overhovedet er et 'rigtigt' barn

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se videoen: Margit havde ikke strikket i 35 år - så blev hun draget af den gule farve og lægger nu sidste hånd på en 300 kvadratmeter stor og 600 kilo tung førertrøje

Vejle Boldklub For abonnenter

Sæsonen er slut og træneren frikendt: Derfor skal VB gå til næste sæson med respekt for rækken

Vejle Boldklub

Så er det slut i Superligaen: Trods kæmpe drop sagde VB farvel med en sejr

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Hård dag for debuterende målmand, mens angriber fik sagt flot farvel

Mens ledigheden nærmer sig bundrekord, kan Agnetha ikke skaffe faglærte medarbejdere: - Nu er vi ude i alle muligheder for at finde folk

Kultur

'Hvad skal jeg gøre af mig selv': Den store rorgænger skifter skiw: Sidste festival med Charlie i front

Vejle Boldklub For abonnenter

Se videoanalyse: VB har spillet sidste kamp i superligaen for denne omgang

For abonnenter

Glohed efterspørgsel på brændeovne: Hver måned sætter virksomheden ny rekord

Live Sport For abonnenter

Se kampen: Triangle Razorbacks kæmpede mod Søllerøds guldgravere

Caroline Fleming og søn tømte familiens slot for værdier - dansk kulturhistorie går snart tabt for altid

Billund

Se de mange billeder: Danmarks største cykelløb for børn gav masser af liv i midtbyen

Erhverv For abonnenter

Kurator frygtede, at Olaf Haahr fjernede værdier fra hjemmet: Vejles benzin-konge blev video-overvåget efter konkurs

Kultur

Pludselig modtog René et afskedsbrev med særlig besked til ham: 'Sofie' er hovedinspirationen til hans bøger - og få måneder før udgivelsesdag begik hun selvmord

Annonce