Annonce
Danmark

Jurister vil have Grundloven til at omfatte klima og miljø

Der skal stå noget om klima og miljø i den danske grundlov, mener jurister og lægger op til grundlovsændring.

Selv om kampen for et bæredygtigt klima og miljø er et vigtigt emne i samfundet, står der intet om det i Grundloven.

Men det er på tide, at det bliver skrevet ind. Sådan lyder budskabet til landets politikere fra en lang række juridiske eksperter, skriver Berlingske.

Konklusionen fremgår af en undersøgelse fra Djøfs jurapanel, der består af 51 personer såsom professorer fra universiteter, dommere, advokater og juridiske eksperter fra interesseorganisationer.

44 af dem har forholdt sig til et spørgsmål om, hvorvidt vores øverste juridiske dokument - Grundloven - er utidssvarende, når det kommer til beskyttelse af miljø, natur og klima.

Det mener 25 af dem, svarende til 57 procent. Ni, svarende til 20 procent, mente, at den var tidssvarende. Ni svarede "hverken/eller", mens en svarede "ved ikke/ønsker ikke at svare".

Jens Elo Rytter, som er professor i forfatningsret og formand for Djøfs jurapanel, mener, at det vil gøre en forskel at få føjet klima og miljø til Grundloven.

- Min egen opfattelse er, at det er et af de mest brændende, fundamentale spørgsmål for vores generation og i dette århundrede, og det ville være nyttigt at indføje i Grundloven.

- Jeg mener, det kan have en signalværdi, at man får et politisk retningspunkt og en retspolitisk forpligtelse på det grønne. Vi har også set, at man kan bruge det som en platform til at føre retssager på, siger han i et skriftligt svar.

Norge, Sverige og Finland har allerede tilføjet bestemmelser om klima og miljø til deres grundlov.

Det har ifølge Jens Elo Rytter ført til et "paradigmeskift, hvor man tager hensyn til generationer, der kommer efter dem, der stemmer nu".

Derfor bør Danmark også følge efter og føje det til Grundloven, understreger han.

Den danske grundlov stammer fra 1849. Den blev senest revideret for 70 år siden.

En ændring af Grundloven kræver, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye grundlov.

Derefter skal der afholdes en folkeafstemning. Her skal et flertal stemme ja til den nye grundlov. Men kun hvis flertallet udgør mindst 40 procent af alle stemmeberettigede i landet, kan det vedtages.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Føler sig urimeligt behandlet af kommunen: Boligselskab lagde billet ind på stor byggegrund for 15 måneder siden - nu bliver det pludselig overhalet indenom

Erhverv For abonnenter

Fyret efter 15 år: Lokal el-virksomhed tilkendt erstatning fra AAB Vejle

Sport

Give har det ene ben i Final Four om DM

Billund

Annie og Flemming holdt privat loppemarked: Så meget kan de sende videre til børn i coronaramt land

Børkop For abonnenter

I et amerikansk hjørne af Børkop renoverer Benny en speciel del af bilen

Danmark

Onsdagens coronatal: For femte dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Danmark

Talebans fremmarch er en tikkende bombe under danske asylsager

Erhverv

Forslag om ny, grøn uddannelse møder opbakning i byrådet: - Der kan næppe være to meninger om, at det er en god idé

Danmark

Familie på fem bor på få kvadratmeter: Livet på en husbåd er besværet værd

Erhverv

Flytter fra Vejle til Fredericia: - Det er den rette beliggenhed

Jelling For abonnenter

Kan du spotte dem? Derfor er nyt kameralignende udstyr placeret i to befærdede områder

Alarm 112

Skovbrand i gang ved Egtved: Brandfolk fra fire stationer er sat ind

Annonce