Annonce
Indland

Kåre Mølbak: Vi slipper aldrig af med coronavirusset

Tidligere faglig direktør for infektionsberedskabet ved Statens Serum Institut (SSI), Kåre Mølbak, skriver i en kronik, at det er en umulighed, at coronavirusset vil blive udryddet. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Den eneste infektionssygdom, der er udryddet, er kopper. Umuligt, at corona bliver udryddet, siger Mølbak.
Annonce

Det er realistisk at tro, at coronasituationen ser lysere ud i foråret. Men det er derimod urealistisk at forestille sig, at coronavirusset en dag ikke længere er iblandt os.

Det skriver den tidligere faglig direktør for infektionsberedskabet ved Statens Serum Institut (SSI), Kåre Mølbak, i en kronik i Politiken.

Det er Mølbaks sidste ord som fastansat hos SSI, inden han går på pension efter næsten 38 år ved instituttet, hvor han begyndte som medicinstuderende.

- En egentlig elimination af SARS-CoV-2 (coronavirus, red.) er i bedste fald fremtidsmusik, og det må snarere anses som en umulighed.

- Til gengæld vil vaccinerne blive bedre og bedre, og vi vil lære at leve med denne nye sygdom – som så mange andre luftvejsinfektioner, skriver Mølbak i kronikken.

Han peger på, at den eneste humane infektionssygdom, der er blevet udryddet på verdensplan, er kopper.

Derfor anser han det også for usandsynligt, at coronavirusset vil blive udryddet.

Det skyldes, at sygdommen er mere smitsom end kopper, at den kan overføres mellem dyr og mennesker, og at coronavirus smitter, selv når folk er uden symptomer. Kopper smittede kun fra folk med symptomer.

Omend vi ikke slipper for coronavirusset, kan vi lære at leve med den, mener Kåre Mølbak. Det bygger han på, at vaccinerne med tiden bliver mere effektive, og at vi kan leve med den iblandt os som med så mange andre luftvejsinfektioner.

Selv om Mølbak vurderer, at coronasituationen ser bedre ud til foråret, kan han ikke spå om, i hvilken grad der kan løsnes på restriktionerne.

- Hvis risikogrupperne er vaccinerede, og smittetrykket er lavt, vil konsekvenserne ved at lade smitten "slippe løs" alt andet lige være meget mindre både for den enkelte og for samfundet, skriver han.

Han understreger dog, at der stadig vil være risiko for udbrud, så længe befolkningen kun er delvist vaccineret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Få overblikket over Sofie-sagen her: Fra dødsfaldet i sommeren 2019 til retssag

Vejle For abonnenter

Sofies forældre efter tiltalen om uagtsomt manddrab: Vi er lettede - men også skuffede

Vejle

Se de nyeste smittetal her: Nu er Vejle kommet under en nærmest magisk grænse

Annonce