Annonce
Give

Kæmpedrama da Give Tennisklub røg ud af medaljespillet. Snydt af Lyngby og HIK.

Rasmus Michelsen var eneste dansker på GTKs holdkort, da man lørdag tabte 4-3 til KB. Give er dermed ikke med i dette års medaljespil.
Give tabte 4-3 i KB, HIK vandt 6-0 over Århus 1900, og Lyngby slog Gentofte med 4-2. Dermed er sidste års danmarksmestre ikke med i medaljespillet, der bliver en ren københavnsk affære. Give manglede blot et sølle points for at gå videre.
Annonce

Give. Eventyret er slut i denne omgang for Give Tennisklub. Et sølle point adskiller klubben fra at komme med i dette års medaljespil, der afvikles i København den første weekend i september.

Weekendens resultater betyder, at Give havner på den 5. plads, der lige nøjagtigt ikke giver adgang til medaljespillet.

GTK vandt selv tre kampe i KB, hvor 1. single, 3. single og 1. double gav sejre til Give. Men det nyttede ikke noget, da HIK gjorde rent bord i Århus 1900, og da Lyngby vandt 4-2 over Gentofte.

Og det var netop i Lyngby, at det hele fik et dramatisk og usportsligt præg, idet man fra Lyngbys side overhovedet ikke opdaterede dagens resultater på DTUs hjemmeside, som alle andre klubber gør. Man tog heller ikke telefonen på tennisanlæggets kontor.

Det følte man som dårlig sportmanship fra ikke mindst Gives side, at man på den måde blev holdt ude i mørket.

Kampen i Lyngby var også udsat et par timer på grund af regnvejret, og samtidig havde Gentoftes 1. single Christian Sigsgaard meldt afbud til kampen - heller ikke vand på Gives mølle.

Give stillede med Daniel Masur i 1. single, Marco Kirscher i 2, single, Florian Barth i 3 single mens Rasmus Michelsen tog sig af 4. single.

I de to doubler var det for første gang i GTKs historie rent tysk, idet de tre tyskere blev kædet sammen med Leo Kim Schörner i de to afgørende dueller på anlægget i KB.

Masur/Kirchner vandt 7-5, 6-0, men Florian Barth/Leo Kim Schörner tabte 6-3, 6-1 - og dermed sluttede sæsonen på skuffende vis for Give.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce