Annonce
Debat

Kære Uffe - har du en næse, der passer?

Tegning: Arne Sørensen

Der er en gammel talemåde, der siger, at med den slags venner har man ikke brug for fjender.

Og det må siges at passe helt præcist på forholdet mellem borgmester og viceborgmester i Vejle - Jens Ejner Christensen, Venstre, og Dan Arnløv, Konservative.

På papiret - formaliseret ligefrem i en konstitueringsaftale - er de to de bedste venner, men i virkelighedens verden tæver den ene løs på den anden.

Annonce

På en måde, der må vække undren i politiske kredse i og udenfor Vejle.

Det kom senest til udtryk i denne uge på generalforsamlingen hos De Konservative.

Her kunne man blandt andet høre viceborgmesteren fortælle, at De Konservative har respekt for demokratiet i modsætning til borgmester og kommunaldirektør.

Tidligere har De Konservative også truet med at politianmelde byens borgmester. Det går lystigt for sig i Vejle, som jo ellers er sådan en fredelig by.

Det er lige før, at man kunne ønske, at det måtte de to klare bag cykelskuret ligesom i skolegården i gamle dage.

Men ikke nok med, at borgmester Ejner skulle anmeldes til politiet, nu er han også udstyret med en ”næse” for sin ageren i sagen om Posthusgrunden. Det skete på foranledning af den radikale Torben Elsig. Et byrådsflertal mener nemlig ikke, at borgmesteren har handlet i overensstemmelse med det, byrådet havde pålagt ham.


Det er lige før, at man kunne ønske, at det måtte de to klare bag cykelskuret ligesom i skolegården i gamle dage.


Så mon ikke man vil opleve, at borgmester Ejner ringer til den gamle Venstre-nestor Uffe Ellemann for at høre, om han ikke har en næse på lager, der passer. Han fik et anseeligt antal i sin tid som politiker, og han har dem også i varierende størrelser.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det mon er en politisk debatform, der lokker unge til at stemme.

Vi startede en serie i avisen i denne uge. Her sætter vi fokus på unge mellem 22 og 29 år, da det er den aldersgruppe, hvor valgdeltagelsen er absolut lavest. Og den skulle vi gerne have hevet i vejret.

Det er meget varierede bud, der kommer fra de unge mennesker i forhold til, hvad der kunne lokke dem til stemmeboksen.

Det er spændende læsning, så hermed anbefalet. Efter sommer tager vi fat på emnet igen.

Det var så også ugen, hvor man kunne læse, at DSB har planer om at skære voldsomt i antallet af tog, der stopper i Børkop og Brejning.

Jamen, det er da også logik for perlehøns. Det er det sted i vores del af landet, der har en af de største vækstrater i antal nye beboere. Der skyder huse op i hastigt tempo. Så selvfølgelig skal man da skære voldsomt i muligheden for at bruge tog til og fra Børkop. Det giver god mening, især hvis man sidder på sin flade på DSB's hovedkontor i København.

Meningen med øvelsen er sådan set god nok, nemlig at skabe en attraktiv rejsetid mellem Vejle og Kolding.

Men det er da absurd, at det skal ske på bekostning af andre.

Visionære lokale politikere er da heldigvis sprunget op på barrikaderne og har protesteret, det gælder blandt andet SF'eren Morten Kristensen, den radikale Elsig og Venstre-manden Peder Hummelmose. Sidstnævnte har et glimrende forslag, som man som tognørd kun kan bifalde, nemlig at løse problemet ved at lægge skinner mellem Vejle og Kolding. Det er en knippelgod ide, som man burde have gjort for længst.

En god og enkel mulighed for at komme til og fra arbejde er klart et af de parametre, der vejer, når man vælger et sted at bo. Og her er Vejle i lidt af et smørhul med adgang til langt over en halv million arbejdspladser inden for overskuelig transporttid.

Og så slutter vi lige med et af ugens bedste citater:

”Jeg vil helst spille offensiv fodbold, og det er også det, Vejle vil.”

Carit Falch, VB's nye træner.

Fortsat god søndag.

Annonce
Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Dødsulykke i nat: 64-årig mand i voldsomt færdselsuheld

Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Debat

Kronik: Arbejdsmiljøet i bund - Politikere overhører offentligt ansattes afgrundsdybe frustrationer

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

Sundhed

Læger i opråb: Bliv coronatestet ved feber og hoste

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Alarm 112 For abonnenter

19-årig vejlenser fanget på video og dømt for graffiti-hærværk: Skal betale bøde og erstatning

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Annonce